Nyheder • 13/08/2015
Fynsk Erhverv – og virksomhederne på Fyn
Kendskabet til de fynske virksomheders ønsker og behov er afgørende for Fynsk Erhverv for at kunne leve op til at være det fynske erhvervslivs egen, uafhængige erhvervsorganisation. Det er medlemsvirksomhederne, der sætter dagsordenen og retningen for alt, hvad Fynsk Erhverv beskæftiger sig med, uanset om det er indholdet af arrangementer og konferencer, netværk og mødeaktiviteter eller indsatsen for at sikre de bedste rammevilkår for virksomhederne på Fyn. Dialog og tæt kontakt til virksomhederne er derfor omdrejningspunktet for Fynsk Erhverv.
Fynsk Erhverv har taget temperaturen i medlemskredsen. De 118 fynske virksomheder, som har deltaget aktivt i undersøgelsen, er spredt over hele Fyn og repræsenterer alle brancher og virksomhedstyper fra enkeltmandsvirksomheden til koncernen med over 4.000 ansatte.
Undersøgelsen afdækker både virksomhedernes udvikling og forventninger til fremtiden og forholdet til Fynsk Erhverv.
Positive holdninger til Fynsk Erhverv
Undersøgelsen spurgte ind til virksomhedernes holdning til Fynsk Erhvervs indsats på en række punkter, og der er generelt meget positiv respons bredt over hele linjen.
Over 88 procent vurderer, at Fynsk Erhverv varetager erhvervslivets interesser overfor de politiske beslutningstagere ’meget godt’ eller ’godt’.
– Vi gør rigtig meget for at tale de fynske virksomheders sag overfor beslutningstagere på alle niveauer, bl.a. igennem Erhvervspolitisk Forum Fyn, hvor vi mødes med de fynskvalgte folketingspolitikere, men også i andre og mere uformelle fora. Vi oplever, at politikerne lytter til os og ser os som et troværdigt talerør for erhvervslivet. Og den troværdighed bygger på vores tætte kontakt til virksomhederne og en oprigtig respekt for den virkelighed, de oplever, fortæller Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.
– Virksomhederne skal kunne genkende de sager, vi sætter på agendaen og derfor er deres positive vurdering af vores indsats også meget vigtig, siger Jytte Reinholdt.
Netværkene scorer højt
Over 78 % af medlemsvirksomhederne vurderer, at de netværk, som Fynsk Erhverv tilbyder de fynske erhvervsledere , er meget attraktive eller attraktive.
– Vi har udviklet et netværkskoncept, hvor virksomhedsledere kan hente sparring og inspiration fra andre fynske virksomhedsledere i et fortroligt miljø, og det viser sig at bringe reel værdi til deltagerne. Som en netværksdeltager har udtrykt det, så bliver man simpelthen en bedre leder af det. En væsentlig årsag til successen er også, at vi har valgt at knytte professionelle netværksfacilitatorer til vores erhvervsnetværk, siger Jytte Reinholdt og fortsætter:
– Vi udvikler hele tiden på vores netværkstilbud, fordi efterspørgslen udvikler sig. I år har vi f.eks. etableret et Business Challenge Golf-netværk, der faciliteres af en professionel ledercoach, der udfordrer deltagerne på deres mentale beredskab og bibringer dem nye teknikker til at fokusere og nå sine mål. Og i næste uge starter vi et nyt direktørnetværk op med en kreds af spændende fynske erhvervsledere. Alle netværk oprettes på baggrund af konkrete henvendelser fra virksomhederne, og vi har allerede yderligere to netværk under udvikling.”
Undersøgelsen viser, at 85 procent har kendskab til Fynsk Erhvervs netværk, og 40 procent af virksomhedslederne er medlem af et netværk i Fynsk Erhverv.
“Vi hjælper rigtig gerne de fynske virksomheder med at åbne døre i både erhvervslivet og til beslutningstagerne. Det ligger i hele netværkstanken, at vi stiller viden og kontakter til rådighed, så hvis en virksomhed kan definere behovet, så kan vi åbne den rette dør.”
Flere end 77 procent af medlemsvirksomhederne vurderer, at Fynsk Erhverv løser opgaven som ’Det fynske erhvervslivs talerør i medierne’ ‘Meget godt’ eller ‘Godt’.
Kun i én af kategorierne er der mere end fem procent af virksomhederne, der vurderer, at Fynsk Erhverv er under middel. Det er i ‘Åbner døre i erhvervslivet og til vigtige beslutningstagere, samarbejdspartnere samt pressen’, hvor 5,75 procent har svaret ‘Mindre godt’. Der er dog ingen, der har svaret ‘Dårligt’ her, og over halvdelen af respondenterne har svaret ‘Meget godt’ eller ‘Godt’ til punktet.
– Vi hjælper rigtig gerne de fynske virksomheder med at åbne døre i både erhvervslivet og til beslutningstagerne. Det ligger i hele netværkstanken, at vi stiller viden og kontakter til rådighed, så hvis en virksomhed kan definere behovet, så kan vi åben den rette dør, garanterer Jytte Reinholdt.
Til punkterne ‘Styrker den fælles fynske erhvervsidentitet’, ‘Sikrer fynske virksomheder synlighed i pressen’ og ‘Formidler ny viden og inspiration gennem arrangementer, seminarer, business brunch og individuel sparring’ svarer over 65 procent af medlemmerne ‘Meget godt’ eller ‘Godt’.
Stor interesse for at deltage aktivt
Undersøgelsen afspejler også en stor interesse fra virksomhederne i at deltage aktivt på forskellig vis. 54 procent vil være interesseret i, f.eks. på Fynsk Erhvervs hjemmeside, at give specifikke tilbud til andre medlemsvirksomheder. 70 procent ønsker aktivt at stille ekspertise og erfaring til rådighed for andre virksomheder.
Størst interesse er der for at indtræde i virksomheders bestyrelser med 38 procent positive tilkendegivelser efterfulgt af 34,5 procent, der gerne vil være sparringspartner for en lokal virksomhed, og det samme antal som gerne vil indgå i tænketanke eller udvalg med afgrænsede opgaver, og 31 procent der gerne vil afholde virksomhedsarrangementer.
“Det er ubetinget positivt, at så mange af vores medlemmer har både lyst og overskud til at hjælpe andre virksomheder og det fynske erhvervsliv generelt.”
79 procent af de adspurgte føler sig enten ‘Godt’ eller ‘Meget godt’ klædt på som ledere til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer. Kun to procent føler sig ‘mindre godt klædt på’ til samme.
På spørgsmålet ‘Hvad vil styrke dig som leder?’ svarer 59 procent ‘Sparring’, 57 procent ‘Netværk’ og 49 procent ‘Tid/prioritering’.
– Det er ubetinget positivt, at så mange af vores medlemmer har både lyst og overskud til at hjælpe andre virksomheder og det fynske erhvervsliv generelt. Der er så meget viden og så mange erfaringer i virksomhederne, som det giver rigtig god mening at bringe i spil. Det handler om at aktivere netværket, udtaler Jytte Reinholdt og fortsætter:
– Derfor er det også interessant at se, at de fleste deltagere har sat kryds ud for ‘Sparring’, som et punkt, der kunne styrke dem som ledere. Fynsk Erhvervs netværk er netop et eksempel på, at erhvervsledere bliver styrket som ledere igennem sparring med ligesindede. Og vores nyeste tiltag NEXT Level bygger netop på den erkendelse, at det er sparring med andre erhvervsfolk, der giver de bedste resultater og får virksomhedsledere til at eksekvere på f.eks. gode idéer, der har samlet støv for længe, eller andre konkrete tiltag, der kan skabe udvikling og vækst i virksomhederne. Alle fynske virksomheder kan få tilknyttet en business advisor , vi håndplukker til opgaven afhængig af behov. Kontakt derfor Fynsk Erhverv, hvis du vil vide mere eller er klar til at blive udfordret på din forretningsdrift og strategi.
Nyhedsbrevet – den foretrukne kanal
Fynsk Erhverv udsender hver uge et nyhedsbrev til alle medlemsvirksomheder, og det er den primære kommunikationskanal sammen med de sociale medier. Derfor er det meget tilfredsstillende, at over 89 procent læser Fynsk Erhvervs nyhedsbrev. Derudover møder 41 procent Fynsk Erhverv i aviser og på TV, 39 procent læser om Fynsk Erhverv på vores hjemmeside og 27 procent på Fynsk Erhvervs sociale medier.
76 procent finder Fynsk Erhvervs erhvervsnyheder særligt interessante, 59 procent kan særligt godt lide at læse nyheder om Fynsk Erhvervs medlemsvirksomheder, 57 procent om holdninger fra Fynsk Erhverv og 48 procent om tips og gode råd.
-Det er vigtigt, at medlemsvirksomhederne løbende kan følge med i Fynsk Erhvervs arbejde. Det bruger vi vores nyhedsbrev til at fortælle om, ligesom vi skriver erhvervsstof hentet fra medlemskredsen. Det er også her, at invitationer til diverse arrangementer og netværk skal findes. Målet er, at alle medlemsvirksomheder i Fynsk Erhverv modtager og læser det ugentlige nyhedsbrev, så vi mangler lige de sidste 10 procent, før vi er i mål, siger Jytte Reinholdt og slutter:
– Undersøgelsen afspejler en generel tilfredshed med medlemsskabet af Fynsk Erhverv, men også værdifulde input til forbedringer. Resultatet vil indgå i det videre arbejde med at sikre høj kvalitet og solide resultater, så vi kan få styrket det fynske erhvervsnetværk og skabt attraktive rammevilkår på Fyn.