Nyheder • 11/06/2015

Vækstfonden: Finansieringshjælp til danske virksomheder

Onsdag den 17. juni holder Vækstfonden i samarbejde med Fynsk Erhverv et gratis informationsmøde i Odense. Vi har talt med erhvervskundedirektør fra Vækstfondens kontor i Vojens, Henrik Holst Elstrøm, om, hvad Vækstfonden er, og hvordan den kan hjælpe det fynske erhvervsliv. 

Finansiering er en udfordring for rigtig mange virksomheder – særligt siden finanskrisen. Pengeinstitutterne er blevet pålagt strammere krav, og det har betydning for adgangen til risikovillig kapital.

Mange virksomheder kæmper derfor med at finde kapital til alt fra ekspansionsplaner, at etablere produktion, markedsudvidelser og eksporttiltag. Der kan Vækstfonden måske være en attraktiv løsning.

– Vi er ikke helt så kendte på Fyn som i mange andre steder af landet. Det vil vi gerne lave om på, fortæller Henrik Hols Elstrøm.

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der  investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Siden 1992 har Vækstfonden finansieret over 5.400 virksomheder fra hele landet.

Vækstfonden samarbejder med de danske banker på den måde, at de tager en del af bankernes risiko ved udlån til sunde virksomheder.

Der er ikke noget loft for størrelsen af Vækstfondens finansiering, og den kan finansiere alle typer virksomheder med op til 250 ansatte og en  omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr. Der er dog minimumkrav til finansieringens størrelse for forskellige ydelser. 

Andre krav end bankerne
Særligt for små- og mellemstore virksomheder kan det være svært at finde finansiering, fordi de ikke kan stille sikkerheder nok for deres lån, eller fordi deres egenkapital er for lille.

– Vi har nogle andre krav til sikkerhed og egenkapital end bankerne, og vi ser også anderledes på både virksomheders fortid og på deres fremtidsmuligheder, fortæller Henrik Hols Elstrøm.

Er en virksomheds egenkapital f.eks. for spinkel til at få et traditionelt banklån, kan man gennem Vækstfonden få et såkaldt Ansvarligt Lån på mindst tre millioner kroner, som har en højere forrentning end andre lån, men ikke kræver sikkerhed. Læs om Ansvarlige Lån her.

Små- og mellemstore virksomheder kan også få et såkaldt Vækstlån, som skal være på mindst to millioner kroner, og som også gives til iværksættere, eller hvis en virksomhed ikke kan stille med nok sikkerhed, kan den få en en Vækstkaution eller en Vækstgaranti.

Til alle brancher – og større behov efter krisen 
Henrik Hols Elstrøm forklarer, at virksomheder inde for alle brancher kan få hjælp af Vækstfonden, og han opfordrer alle interesserede til at give fonden et kald.

– Det er meget bredt, hvilke brancher vi hjælper. De kommer fra alle dele af erhvervslivet. Det er også meget bredt, hvad vi hjælper dem med at investere i. Der er ikke nogle særlige nicher, vi specialiserer os i, ligesom vores aktiviteter fordeler sig ret jævnt efter regionernes andel af BNP, fortæller han.

Vækstfondens aktiviteter er konjukturbetonede. Før finanskrisen hjalp de omkring 400
virksomheder på et år. I 2014 nåede fonden at medfinansiere knap 700 virksomheder.

– Vi har i høj grad mærket eftervirkningerne af finanskrisen. Der er større finansieringsbehov i erhvervslivet nu end tidligere. De 3.750 virksomheder, vi har hjulpet siden 1992, som stadig er aktive, havde i 2014 en samlet omsætning på 69 millarder kroner og 41.000 ansatte. Vi har regnet ud, at i de seneste fem år har Vækstfondens lån, kautioner og investeringer været med til at sikre, at der i 2014 blev skabt 8.000 nye job, af BNP blev forøget med 5,6 milliarder kroner, og at den offentlig saldo blev forøget med 2,6 milliarder kroner, fortæller Henrik Hols Elstrøm. 

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]

Er du ny direktør i Fynsk Erhverv?

Vil du arbejde dedikeret for at fremme rammer og vilkår for det fynske erhvervsliv? Fynsk Erhverv mangler en visionær direktør med kommerciel forståelse og politisk tæft. Hvis det er dig, får du mulighed for at blive frontpersonen for Fyns erhvervslivs mest interessante netværksorganisation! Tæt på medlemmerne Fynsk Erhverv er en medlemsfinansieret organisation, som arbejder benhårdt […]

CFB Industri i vækst: Ledelse, fusion og strategi

Det er sjældent, at virksomhedsfusioner og generationsskifter forløber uden gnidninger, og slet ikke, når begge dele sker samtidig. Men det er ikke desto mindre i store træk, hvad der skete for CFB Industri