Nyheder • 22/04/2015

Første portal for alle offentlige udbud – tilmeld dig i dag

Fynsk Erhverv-medlemsvirksomheden Processio har lavet en portal, hvor alle offentlige opgaver, udbud og tilbud annonceres, og hvor alle private leverandører gratis kan tilmelde sig og beskrive sin virksomhed og sine produkter. Portalen hedder Comdia, og bl.a. Odense Kommune og Københavns Kommune vil fremadrettet hyre private leverandører igennem portalen, som også gør det langt nemmere for de offentlige udbydere at komme social dumping til livs.   

Odensevirksomheden Processio laver digitale redskaber til at forbedre dialogen mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Virksomheden startede i 2011, men har allerede både landets største (København) og landets fjerdestørste kommune (Odense) som kunder, samt en lang række andre offentlige instanser, heriblandt Rigspolitiet, Faaborg-Midtfyn Kommune, Statens Indkøbscentral, Miljøministeriet og FN’s klimakommission i Bonn – som første udenlandske bruger.

Processio har opfundet portalen ‘Comdia – offentlig privat dialog‘, der er en sammentrækning af ‘Commercial Dialogue’. Gennem portalen kan offentlige institutioner lægge deres opgaver og udbud ud, så snart de ved, de skal bruge en privat leverandør. Private leverandører kan på samme måde oprette sig som brugere på Comdio – hvor de kan skrive deres kompetencer og produkter ind, så de offentlige institutioner kan se, hvilke udbydere der er på markedet.

– Det er gratis for private virksomheder at tilmelde sig Comdia, og man bestemmer selv, hvilke oplysninger man har lyst til at lægge ind i portalen, og alle kan oprette sig. Men så kan den offentlige myndighed selv sortere i, hvilke kriterier de vil lægge vægt på hos en kommende samarbejdspartner, fortæller Casper Helboe-Nielsen, adm. direktør i Processio.

– Der kan være mange opgaver, hvor personlig kontakt er helt nødvendigt, men Comdia muliggør dialogen mellem det offentlige og det private på et langt tidligere tidspunkt i processen og giver begge parter en både større og hurtigere forståelse for, hvad man hver især kan levere og har brug for, forklarer Casper Helboe-Nielsen, og fortsætter:

– Comdia gør det på den måde nemmere for de offentlige instanser at planlægge et stort samarbejde med de mest relevante og interessante private aktører. Lige så snart f.eks. en kommune beslutter sig for, der på et tidspunkt skal laves en opgave, kan de lægge den på portalen og begynde en dialog med mulige samarbejdspartnere.

Vil man som fynsk virksomhed have en kontrakt med Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Københavns Kommune eller én af de andre statslige institutioner, der nu bruger Comdia, skal man altså oprette sig som bruger inde på portalen. For at komme i betragtning til en udbudt opgave fra Odense Kommune skal man gå igennem deres leverandørportal, der linker ind til Comdia, og som pt. er under opbygning, men meget snart er operationel, sandsynligvis i løbet af denne uge. Alle kommunens fremadrettede udbud over 50.000 kroner vil ske gennem Comdia.

Mod social dumping
Comdia kan også være et effektivt redskab mod social dumping i forbindelse med offentlige opgaver. Det bruger Københavns Kommune aktivt portalen til, ved at kræve at alle underleverandører skal tilmelde sig portalen med alle relevante oplysninger.

Københavns Kommune har et indsatsteam, som laver kontrolbesøg hos kommunens samarbejdspartnere for at undersøge, om de lever op til de aftalte arbejdsklausuler.  Ifølge Rikke Stampe Wesch, der er projektleder i Københavns Kommunes Center for Økonomi; Team Udbud & Kontrakter, ville det  være vanskeligt uden Comdia.

– Leverandørerne skal registrere sig via platformen. De skal både indberette basisoplysninger på sig selv og deres underleverandører. Disse oplysninger bliver knyttet til den kontrakt, de har indgået med kommunen. På den måde kan indsatsteamet altid trække aktuelle oplysninger over alle leverandører som er underlagt arbejdsklausulen, siger Rikke Stampe Wesch.

I stærk vækst – og tilfredse med Fyn
Processio har fået flere store kunder allerede, og den lille Odensevirksomhed har haft stor vækst og regner med yderligere vækst i fremtiden, både herhjemme og i udlandet. Derfor har de tilmeldt sig Fynsk Erhvervs Next Level-tiltag for at håndtere udfordringerne, der er forbundet med succesen, på bedst mulig måde.

– Vi er de første på det her marked, og vi oplever stor interesse for vores produkt, så vi regner helt bestemt med at komme i vækst i fremtiden. Der er netop vedtaget en ny udbudslov, der kræver mere offentlig/privat dialog, så Comdia er helt på linje med tendensen. I den forbindelse vil vi gerne sige, at vi har været meget tilfredse med forholdende i Odense, heriblandt selvfølgelig at Odense Kommune har valgt at anvende vores portal. Men vi har også været meget glade for den måde, vi er blevet taget imod af Fynsk Erhverv – vi har fået stor støtte herfra og fået udbygget vores netværk, siger Casper Helboe-Nielsen.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.