INTRO til industri (produktion)
INTRO til Industri (produktion) er et målrettet opkvalificeringsforløb for faglærte og ufaglærte med interesse for industrien, der skal skabe flere veje til job i de fynske produktionsvirksomheder. Gennem forløbets fire uger får deltagerne indsigt i moderne industriproduktion, aktuelle arbejdsmetoder og centrale temaer inden for branchen. Forløbet kombinerer undervisning med virksomhedsbesøg hos fynske produktionsvirksomheder, hvor deltagerne oplever, hvordan teori omsættes til praksis.
Er du nysgerrig på kandidaternes faglige profiler - eller har du brug for en praktikant eller måske en ny kollega? Så tag fat i en eller flere af kandidaterne og invitér på en uforpligtende kop kaffe.
deltagerne introduceres for blandt andet kvalitetsstyring, LEAN, arbejdsmiljø, sikkerhed, digitalisering og ny teknologi. Samtidig arbejder de med at identificere og omsætte egne kompetencer til en industriel kontekst.