Debat: Besparelser på den korte bane vil ramme væksten på den lange bane

Med sparekataloger i størrelsesordenen 200 mio. kr. allerede på næste års budget er ingen i tvivl om, at der vil ske store ændringer i Odense Kommune allerede i 2020. Men selvom de udfordringer på velfærdsområdet, der vil opstå, når Odense i 2030 har markant flere børn og ældre bosiddende, er alvorlige, så er det vigtigt at have for øje, at alt har en sammenhæng. Derfor må vi kraftigt opfordre de politiske partier i Odense Byråd til at tænke langsigtet, når de 200 mio. kr. skal findes, så de øgede velfærdsomkostninger ikke skal finansieres ved besparelser og øgede afgiver og gebyrer alene, men at der også tænkes i omprioriteringer – og investeringer.

Det rejser den klassiske diskussion om hønen eller ægget – hvad kom først? Skal vi spare over en bred kam? Omprioritere de midler, vi har? Eller skal vi understøtte den vækst, der i disse år folder sig ud i erhvervslivet, og ad den vej gøre ’kagen større’ og sikre flere skatteindtægter, flere i beskæftigelse og akkumulere yderligere vækst?

Odense Task Force Velfærd har for nylig sat fingrene på de særlige velfærdsudfordringer, som ikke mindst Odense står over for de næste 10 år. Med 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre står det klart, at der bliver tryk på børneinstitutionerne og plejecentrene. Her rækker ’generationskontrakten’ ikke længere, idet der ikke vil være tilstrækkeligt mange hænder og hoveder i den arbejdsdygtige alder til at tjene ind til finansiering af den kernevelfærd, dette boom vil betyde. Der er ingen lette snuptagsløsninger, så politikerne skal turde tage debatten og foretage reelle prioriteringer – og investeringer.

Én af de seks vigtigste udfordringer, som Task Force Velfærd peger på, er, at ’Flere skal med i det arbejdende fællesskab’. Det er ikke overraskende, idet Odense er den af landets seks største byer, der har flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde. Derfor er der heller ingen tvivl om, at en del af svarene på disse udfordringer skal findes i samspil med erhvervslivet, dvs. de lokale virksomheder.

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt for at få råd til den ekstra velfærd på den korte bane, at spare på vækstinitiativer, erhvervsservice og den myndighedsbehandling, der understøtter et godt erhvervsklima, trækker nye virksomheder til og baner vejen for vækst og udvidelser i eksisterende virksomheder.
Vi har brug for at holde momentum nu for ikke at bremse væksten unødigt, inden verdensøkonomien taber fart. Hvordan skal vi kunne løfte det sociale ansvar i virksomhederne yderligere, hvis vi taber konkurrencekraft, mens vi står i kø på Slottet for at få udstedt en byggetilladelse til en nye erhvervs-/kontorbygning? Eller bliver bremset af lange sagsbehandlingstider, når der er behov for en ny lokalplan?  Eller bliver ramt af øgede omkostninger i form af gebyrer, afgifter m.v.

Business Task Forcen kom i 2013 med deres fem anbefalinger til at skabe udvikling, vækst og beskæftigelse i Odense kommune. Her var der politisk tilslutning til at afsætte kr. 100 mio. årligt og investere i ’den samlede pakke’, og siden har erhvervsklimaet i Odense været for opadgående. Det skal vi ikke sætte over styr nu. Det er nemlig en væsentlig forudsætning for finansieringen af fremtidens velfærd også på længere sigt.

Af Henrik Neelmeyer, Adm. direktør på Egeskov og formand for Fynsk Erhverv.