Nyheder • 06/09/2024

Guldtfeldt: Investering i medarbejderne og fællesskaber er en god forretning

Interview med Kim Birkerød, administrerende direktør i Guldfeldt og Hans Jørgensen & Søn

Da Kim Birkerød tiltrådte som direktør for otte år siden, var det en målsætning, at Guldfeldt ikke længere udelukkende skulle være et tømrer- og snedkerfirma men derimod Central Danmarks bedste entreprenørfirma.

”For at påbegynde den proces måtte jeg vide, hvordan forretningen fungerede. Derfor startede jeg med at tegne et organisationsdiagram og at stille en række værdier op. Siden er vi vokset år for år. I det seneste regnskabsår omsatte vi for 560 millioner kroner.”

Guldfeldt har siden stiftelsen i 1938 stået for kvalitet og ordholdenhed, men fra 2016 har fokus i stigende grad været på fællesskab, både intern som eksternt.

Det gælder både fællesskabet med kunder og samarbejdspartnere – men også fællesskabet blandt det stigende antal timelønnede og funktionærer internt i organisationen. Hos Guldfeldt anser man nemlig de ansatte som en af de allervigtigste ressourcer, dog skal der samtidigt være nogle gode og tilfredse kunder.

Medarbejderne skal have trygheden og kompetencerne til at samarbejde

Kim Birkerøds ledelsesstil udspringer i høj grad af hans tid i forsvaret og som selvstændig erhvervsdrivende med et firma, der tilbød ledelsesudvikling og teambuilding.

Jeg bruger hele tiden det, jeg har med i rygsækken.

“Da jeg gik rundt med rygsæk på, var alle i patruljen afhængige af hinanden, og alle havde en spidskompetence. På samme måde er det vigtigt i forretningen, at man får dem, der er gode til at regne, og dem, der er gode til at slå søm i, til at arbejde sammen. Dét har gjort, at vi har skabt mere omsætning.”

Derfor inddrog Kim Birkerød både lærlinge og funktionærer, da forretningens værdier skulle bestemmes. Han arbejder desuden med en åben dør-kultur, hvor alle ansatte kan komme til ham med både personlige og professionelle problematikker.

For at skabe sammenhængskraft og en følelse af fællesskab får alle nyansatte tildelt en mentor.

”Mentoren er ikke nødvendigvis en person med en højere stilling. Det går ud på, at den nystartede – hvad end han er 20 år eller 50 år – får en, som han kan henvende sig til og få hjælp af. Der bliver dannet par, som ikke nødvendigvis er hierarkiske. Og det har faktisk vist sig, at mange af parrene holder ved.”

Man skal effektuere, når behovet er der

Som led i ejerskiftet i slutningen af 2023 i både Guldfeldt og Hans Jørgensen & Søn er Kim Birkerød blevet direktør i begge selskaber, der nu reelt fungerer som en koncern, kaldet Guldfeldt-gruppen. Han forklarer, at det var rettidig omhu at konsolidere forretningen.

Man skal effektuere, når behovet er der.

“Går man med tanker om at lægge tingene sammen i en større enhed, er det med at få det gjort rettidigt, for derved sikrer man både medarbejdere, omsætning, opgaver og kunder. Hvis man trækker det ud for længe, kan man risikere at miste lidt af forretningen.”

Desuden er Kåre Friis Møller Hansen tiltrådt som CFO, og han er direktør i holdingselskabet og koncernens ejendomsselskab, mens også bestyrelsen er blevet styrket.

”I dag har vi en meget professionel bestyrelse, der er strategisk stærk,” slår Kim Birkerød fast.

Investerer i de ansatte

Koncernen har især formået at markere sig som en arbejdsplads, der tager ansvar for og investerer i sine medarbejdere.

Guldfeldt blev for få år siden kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Bedømmelseskomitéen bestod af interessenter fra flere brancher og fra såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. ”Denne udmærkelse er vi meget stolte af,” siger Kim Birkerød.

Det seneste regnskabsår har Guldfeldt haft 38 lærlinge og elever samt 56 praktikanter. Vi har sikret, at der tages udgangspunkt i den enkelte ved at have udnævnt to ”Lærlinge-ansvarlige”. Dette tiltag har hurtigt givet gevinst blandt andet på mødefrekvensen, mindre sygefravær osv.

Og i løbet af de seneste fem år har 14 tømrersvende taget en akademiuddannelse, sideløbende med deres arbejde hos Guldfeldt, hvoraf seks efterfølgende er blevet ansat i funktionærstillinger.

Der tages også højde for, at ancienniteten blandt medarbejderne bliver kortere, og at den yngre generation af ansatte har en anderledes tilgang til balancen mellem arbejde og fritid.

Kim Birkerød mener, at det er vigtigt at imødekomme medarbejdernes ønsker for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Direktøren oplever, at det især er funktionærerne, der har fokus på fleksible arbejdstider, udviklingsmuligheder og seniorordninger. Samtidig er han forberedt på, at de timelønnede også vil ønske sig mere fleksibilitet i fremtiden.

Alene i 2023 brugte man 2,5 millioner kroner på at efteruddanne de nu 52 funktionærer i strategisk ledelse. Samtidig har man en forventning om, at alle timelønnede minimum en gang om året deltager i efteruddannelse.

Fællesskab skaber vækst

Den nu samlede koncern er for alvor klar til at kunne varetage de mange opgaver, de kommende år byder på.

Selvom Kim Birkerød er lykkedes med den mission, han satte sig for i 2016, tror han på, at Guldfeldt-gruppen kan stå endnu stærkere i fremtiden. Derfor arbejder han fortsat på at sikre, at de ledelsesmæssige lag er i stand til at motivere, engagere og aktivere medarbejderne i sådan en grad, at de i fællesskab kan løfte hele forretningen.

Vi oplever vækst, fordi vi har holdt fast i værdierne. Vi bliver nødt til at være fælles om det.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]

Albani: Tillid starter hos ledelsen – det er noget vi opbygger sammen

I dagens Danmark er tillid en forudsætning for overhovedet at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det har ændret måden, man driver bryggeri på hos Royal Unibrew.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.