Leder • 25/10/2016

Diskussionen om kvinder i bestyrelser er forældet

Fynsk Erhvervs kvindelige direktør mener, at diskussionen om antallet af kvinder i bestyrelser er forældet.

-Jeg mener, det er forkert alene at fokusere på antallet af kvinder i bestyrelser. Bestyrelsens sammensætning skal komplementere de kompetencer, man har i direktionen og ledelsen. Derfor skal man se det under ét, mener Jytte Reinholdt.

Kompetencerne er vigtigere at se på end køn.

En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen fra 2015 viser, at kønsfordelingen i bestyrelserne i landets virksomheder er 15% kvinder og 85% mænd.

Direktøren opfordre til, at man i stedet eksempelvis kigger på, hvor hyppigt man skifter ud i de enkelte bestyrelser – og sikrer, at fokus er på hele tiden at have sammensat sin bestyrelse, der passer til virksomhedens profil og strategiske udfordringer.  Det vil give større udskiftning i bestyrelserne og dermed nogle flere åbninger for nye kandidater.  Men man kan hverken vælge en topchef eller et bestyrelsesmedlem ud fra kønnet alene, mener Jytte Reinholdt.

Læs mere i Business-Fyn 25. oktober 2016.