• 10/04/2018

Hvad er en kernefortælling – og hvordan finder du den?

Change-anders

Af Anders Vincent Jacobsen, chefkonsulent og partner i Change

Virksomhedens kernefortælling er dén fortælling, der ligger allerdybest inde i kernen af din kommunikation og dermed også forretning. Den danner grundlag for al din kommunikation og fortæller, hvad virksomheden står for.

Kernefortællingen er hjertet, der giver liv til din kommunikationsstrategi. Den gør din interne kommunikation troværdig og danner grundlag for effektiv ekstern kommunikation. Hvis du ikke allerede har en kernefortælling, så gå ikke i panik.

Vi har forberedt tre enkle spørgsmål, du kan stille dig selv for at teste, om du har styr på virksomhedens kernefortælling:

  1. Hvad er din virksomheds formål?
  2. Hvorfor går du på arbejde hver dag?
  3. Hvad vil du gerne forandre i verden?

Det kan virke som en unødvendig udfordring at gå på jagt efter et højere formål i eksempelvis en produktionsvirksomhed, men tag ikke fejl. De mest langtidsholdbare fortællinger starter altid med et spørgsmål og en rejse mod svaret.

Derfor skal du have en kernefortælling

Kernefortællingens funktion er at skabe synergi mellem virksomhedens kommunikation og forretningsstrategi. Ligesom med forretningsstrategien, handler det med kernefortællingen om at få sat en retning for kommunikationen, og jo længere du kan se frem i tiden desto bedre.

Er du stadig i tvivl om hvorfor du overhovedet skal arbejde med virksomhedens kernefortælling, følger her tre gode grunde:

Effektiv produktion af kommunikationsprodukter: Virksomhedens kernefortælling fungerer som en strategisk forklaringsnøgle både internt og eksternt, og på tværs af website, presse og sociale medier. Det gør det let for kommunikations- og marketingmedarbejdere at udforme tekst og grafik til websites, annoncer og andre materialer.

Genkendelighed på tværs af kommunikationskanaler: Virksomhedens kernefortælling giver kommunikationen et ensartet udtryk, der gør det let for modtageren at afkode budskabet uanset om du taler til kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere. Det bliver samtidig lettere at huske din virksomhed og dermed også dine produkter.

Differentiering fra konkurrerende virksomheder: Virksomhedens kernefortælling danner ramme for organisation såvel som produkt, og det er her, du finder den unikke DNA, der differentierer dig fra dine konkurrenter. Kunder i dag vil hellere høre om, hvorfor du tilbyder dine produkter og ydelser, end hvad du laver, og hvordan det foregår.

Innovation er et personligt anliggende

Af inspirator, vejleder og skribet, Charlotte Lind Hvis ikke din virksomhed evner at være innovativ, så ryger den af i svinget. Der skal løbende tænkes nye tanker og hældes benzin på udviklingsbålet. Det, du netop har læst – eller i hvert fald essensen af det – er du givetvis stødt ind i mere end en […]

Det kan gøre for ondt, før det gør godt

Appel til Odense Byråd Man skal både have viljen, evnen og lysten! Det var Inger Støjbergs kvikke kommentar i sidste uge på spørgsmålet, om hun kunne tænke sig at stille op som formandskandidat i Venstre, når den tid kommer. Og det synes så rigtigt, som det er sagt. Ikke desto mindre står vi i Odense […]

Løft blikket og kig ud

Af direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt Vi kan alle mærke det – markeder er i opbrud, kravene til kvalitet, tempo og ikke mindst nye, bæredygtige løsninger stiger, og nye aktører fra nær og fjern trænger ind og udfordrer vores adgang til gode og hidtil trofaste kunder. Vi mærker begyndelsen til den store tech-revolution, der […]