Bestyrelsesuddannelse med fokus på grøn omstilling i SMV-virksomheder
Bæredygtighed og grøn omstilling er en nødvendighed for at drive forretning i dag og er en driver for fremtidig vækst i virksomheden. Forbrugere, samarbejdsparter, leverandører og medarbejderne stiller højere krav til SMV-virksomhederne.
Nu får du i kraft af din virksomheds partnerskab i Fynsk Erhverv muligheden for – på attraktive vilkår – at deltage på en helt ny bestyrelsesuddannelse, der ruster dig til at kunne arbejde strategisk med at fremtidssikre virksomheden gennem grøn omstilling. Du får solid viden om de udfordringer, krav og muligheder, som den grønne dagsorden rummer. Du får adgang til den nyeste viden og konkrete redskaber, som du kan bruge i dit praktiske bestyrelsesarbejde med bæredygtig forretningsudvikling.
Bestyrelsesuddannelse med fokus på grøn omstilling i SMV-virksomheder gennemføres som 4 moduler med opstart april 2025.
Datoer for bestyrelsesuddannelsen forår 2025
Modul 1 & 2: 23. – 24. april 2025
Modul 3 & 4: 22. – 23. maj 2025
Undervisningen er momsfritaget, men der opkræves moms af internatophold, forplejning og undervisningsmateriale.
Du kan læse mere om uddannelsens indhold, varighed m.v. her.
Denne bestyrelsesuddannelse kan kombineres med Bestyrelsesuddannelse i digital omstilling – med fokus på SMV-virksomheder.