Arrangement

FORDEL Viden til vækst 2025. Fremtidens lederskab – Skab vækst med AI og ny teknologi

Viden til vækst er konferencen for erhvervsledere, der ønsker nye perspektiver på, hvordan man skaber en konkurrencedygtig forretning med AI og ny teknologi.

Vi kommer omkring emner som millionbesparelser, etiske retningslinjer og lederskab i AI’s tidsalder. Konferencen giver et 360 graders perspektiv på tidens tendenser inden for AI, innovation og vækst, der gør, at du kan omsætte den seneste viden til vækst.

Omsæt viden til vækst

Viden til vækst er erhvervskonferencen for dig, der ønsker at arbejde strategisk med AI og ny teknologi. Du får et strategisk, taktisk og operationelt perspektiv på, hvordan du som leder i erhvervslivet får skabt en konkurrencedygtig forretning, der på den korte bane sparer ressourcer og på den lange bane øger innovation og resultater på bundlinjen.

Selvom kun 15 % af fynske virksomheder i dag anvender kunstig intelligens, viser forskning, at virksomheder, der tidligt tager AI i brug, står stærkere i fremtiden. På konferencen får du indsigt i, hvordan AI kan integreres strategisk i din forretning – ikke kun som en teknologi, men som en katalysator for innovation, vækst og nye forretningsmuligheder.

Efter konferencen har du den seneste viden om tidens vigtigste tendenser inden for ledelse og AI og er klar til at omsætte den til vækst.

Program og oplægsholderne: 

Jytte Reinholdt – Velkommen til Viden til vækst
Direktør Jytte Reinholdt, Fynsk Erhverv, byder velkommen og præsenterer Det fynske Vækstbarometer 2025, der bl.a. fokuserer på udviklingspotentialet i de fynske virksomheder ved at prioritere ressourcer og investeringer i ny teknologi.

Svend Brinkmann, professor i psykologi v. Aalborg Universitet og forfatter
Fremtidens lederskab

Det moderne arbejdsliv er præget af omskiftelighed, optimeringskrav og acceleration. Hvor stiller det fremtidens ledere, der både skal omfavne ny teknologi og innovation samtidig med, at de skal værne om virksomhedens kerneressource – deres medarbejdere?

Jakob Thrane Mainz, senior AI Ethics Lead v. Novo Nordisk
Etiske overvejelser ved brug af AI i Novo Nordisk

AI giver en række etiske dilemmaer: For hvem ejer eller har rettighederne til bestemte data? Hør Jakob Thrane Mainz, Senior AI Ethics Lead ved Novo Nordisk, fortælle om de centrale principper for AI-etik, og hvordan der arbejdes aktivt med disse i Novo Nordisk.

Mette Neville, professor v. Aarhus Universitet
Hvordan lykkes SMVer med omstilling til fremtiden?
Hvordan kan SMV’er lykkes med at omstille sig til en fremtid, hvor fx ny teknologi og bæredygtighed både kan true og styrke virksomhedens konkurrencekraft. Hvordan sikrer vi, at de ofte begrænsede ressourcer investeres bedst muligt? Hvordan kan vi tilpasse det strategiske arbejde så det matcher forandringshastigheden? Hvordan kommer vi fra ide til strategisk funderet eksekvering på ultra kort tid? Hvordan skaber vi den organisation, som kan bære omstillingen – det handler bl.a. om struktur, kultur, kompetencer og ejerskab. Hvordan kan ejerlederen sikre sig den nødvendige sparring, når driften er ved at sluge en?

Samantha Will, research program manager v. Meta
Tech Talk: Silicon Valley, Gen Z and the Future of Work
Med erfaring fra multinationale selskaber som Campbell Soup Company, Impossible Foods og Meta er Samantha Will, som tilhører Generation Z, en af Silicon Valleys unge talenter. Hun vil i sin ‘tech talk’ tale om trends og tendenser i Big Tech og arbejdskulturen i Silicon Valley – og hvordan du kan tiltrække unge tech-talenter.

Tim Frank Andersen, Iværksætter og foredragsholder
AI’s tidsalder: Fra hype til håndgribelige resultater

Siden 2022 har vi været vidne til en hæsblæsende udvikling inden for AI. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man som organisation skal håndtere implementeringen af AI. Hør en af landets mest succesfulde iværksættere, Tim Frank Andersen, give gode råd til, hvordan du kommer i gang med at skabe værdi med AI på en struktureret og systematisk måde.

Debat V. Anders Top Haustrup, CEO i Plus Pack & Peter Grøftehauge, CEO i Autorola
Innovation med AI: Muligheder og udfordringer med ny teknologi

Hvordan tænker man som CEO AI ind i sin vækststrategi og holder mulige faldgruber op imod det store vækstpotentiale? Vi har i denne debat samlet en række fynske CEOs, som repræsenterer vidt forskellige virksomheder med vidt forskellige produkter – men hvor der er én bestemt fællesnævner for deres succes med AI. Panel: Anders Top Haustrup, CEO i Plus Pack Group; Peter Grøftehauge, CEO i Autorola; mfl.

Sofus Bynge, Specialkonsulent i Astralis
Esport, generationsfordomme og fremtidens arbejdskvalifikationer
Ungdomsgenerationen fylder i medierne – især når det kommer til skærme. Ifølge specialkonsulent i Astralis Sofus Bynge mangler mediedebatten nogle nuancer, da flere studier viser, at gaming og esport kan give kvalifikationer, som fremtidens arbejdsmarked i høj grad har brug for.

Louise Opprud, Konsulent for LEGO, Novo Nordisk og Google
Work Design

Kreativ tænkning bliver lederens vigtigste egenskab i et arbejdsliv med AI. Hør konsulenten for Spotify, Google og Novo Nordisk, Louise Opprud, tale om, hvordan vi i et stadig mere komplekst og arbejdsliv får designet vores arbejde ud fra et hjerneperspektiv, hvor pauser, mindfulness og flow er nøgleord.

Christian Stadil
I bad med Picasso – Kreativitet, innovation og strategisk tænkning

Kreativitet, innovation og strategisk tænkning har aldrig været vigtigere – især i en tid, hvor kunstig intelligens, automatisering og nye teknologier konstant udfordrer vores måde at arbejde og lede på. Fremtidens ledere skal ikke blot følge med udviklingen, men aktivt forme den.

Vi opdaterer programmer løbende. Vi tager forbehold for programændringer

__________________________

Tema: Professionalisering, Digitalisering

Det Fynske Vækstbarometer analyserer, hvordan virksomheder på Fyn arbejder inden for fem vækstindikatorer: Digitalisering, Bæredygtighed, Internationalisering, Professionalisering og Kerneressourcer. Læs Det Fynske Vækstbarometerher