Arrangement

HØJDEPUNKT: Fynsk ErhvervsTopmøde forår 2026

Forretning under forandring

Handelskonflikter, straftold og nye globale alliancer påvirker ikke kun eksportvirksomheder – men alle virksomheder med internationale leverancer, materialer, teknologi eller kunder.

På Fynsk ErhvervTopmøde den 30. april sætter vi fokus på, hvordan den nye handelspolitiske virkelighed og globale uro påvirker fynske virksomheder, og hvordan man navigerer i usikkerhed, risici og nye muligheder.

Topmødet indledes med et perspektivrigt oplæg af Lykke Friis, efterfulgt af dialog og debat med virksomheder.

Program:
Kl. 15.30 • Ankomst til Frederik Vl’s Hotel og netværk

Kl. 16.00 • Velkomst v. direktør i Fynsk Erhverv, Anne Dyrehauge

Kl. 16.05 • Oplæg af Lykke Friis om den aktuelle situation i EU

Kl. 16.45 • Dialog i grupper ved bordene med kaffe og kage

Kl. 17.15 • Debat og dialog med Lykke Friis og case-virksomheder

Kl. 17.45 • Pause og netværk

Kl. 18.00 • Oplæg med militærpsykolog Anders Kjærgaard

Kl. 18.30 • Tietgenprisen uddeles

Kl. 19.00 • Netværk med mad og drikke

Kl. 20.30 • Tak for i dag


Om Lykke Friis
Lykke Friis er en af Danmarks mest markante stemmer, når det gælder europæisk politik og Tysklands rolle i EU. Med en skarp analytisk sans og dybdegående indsigt i internationale relationer har hun i årtier bidraget til den offentlige debat om Europas udvikling.

Læs artiklen med Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

Om Anders Kjærgaard
Anders Kjærgaard er ekspert i præstationspsykologi, mentaltræning og lederskab under pres. Han har forsket i ‘Teams in Extreme Environments’, og hans passion ligger i at omdanne teoretisk viden om præstationer, relationer, kommunikation og mental balance til praktiske redskaber, som kan anvendes i dagligdagen og formidles i hans foredrag. Anders har udgivet bogen ‘SIRIUS tur-retur’, hvor han giver et sjældent indblik i specialenheden Sirius. Den beskriver den grundige udvælgelsesproces, den intense fysiske og mentale forberedelse samt psykologiske aspekter før, under og efter patruljetiden.

Tilmeld dig allerede nu