Sæt din eksterne bestyrelse i spil…
I Fynsk Erhverv tilbyder vi dig, at du kan mødes med en ekstern bestyrelse, der sammensættes af dygtige eksperter og erhvervsledere med netop de kompetencer og erfaringer, som giver dig den indsigt og sparring, du har behov for i forhold til din aktuelle udfordring.
Enhver virksomhed er konstant udsat for nye påvirkninger fra kunder, leverandører m.fl., og der skal løbende træffes afgørende beslutninger af stor betydning for virksomhedens fremtid. Det kan være en rigtig god idé at trække på den eksterne bestyrelse, hvis du f.eks. oplever betydelige ændringer i markedet, overvejer en større investering, flytning til en ny lokation, køb/salg af virksomhed, eller et generationsskifte. Uanset hvilken udfordring eller stor beslutning, du står overfor, kan det være meget værdifuldt og trygt at sparre med folk, der kan lytte, analysere og er fagligt kompetente – og som tør sige, hvad de tænker.
Den eksterne bestyrelse fungerer som:
- Videnbank med erfaringer inden for relevante fagområder/brancher
- Sparringspartnere og ’djævlens advokater’
- Konstruktive ressourcepersoner
- ’Døråbnere’ til relevante investorer, samarbejdspartnere m.fl.
Du møder din eksterne bestyrelse i fuld fortrolighed. Du bestemmer antallet af møder og opretholder selv det fulde ansvar for de beslutninger, du træffer.