FAQ – ofte stillede spørgsmål

Den fynske virksomhedsportal

Hvordan får jeg adgang til en udvidet virksomhedsprofil på Den fynske virksomhedsportal?
Alle partnere i Fynsk Erhverv får adgang til en udvidet profil som del af partnerskabet (læs mere om partnerskaber her). Med en udvidet profil får du mulighed for i introtekst og søgeord at give en unik beskrivelse af din virksomhed og dine produkter og ydelser, branche, certificeringer m.v. samt at synliggøre referencer, afgivet af gode kunder og samarbejdspartnere. Den udvidede virksomhedsprofil giver også adgang til at præsentere én person fra virksomheden.
Alle premium- og platinpartnere i Fynsk Erhverv får adgang til en fuld profil. Med en fuld profil får du herudover bl.a. mulighed for at præsentere din organisation/ledelse/nøglemedarbejdere ved portrætfoto, navn, titel og LinkedIn-profil samt uploade egne nyheder, kurser/seminarer og arrangementer på selve portalen.

Hvordan logger jeg ind, første gang jeg bruger Den fynske virksomhedsportal?
Det er meget enkelt – se hvordan i Guide til Den fynske virksomhedsportal: Sådan kommer du godt i gang. Guiden giver tips til din personlige virksomhedsprofil, og indeholder også små videoer.

Hvordan uploader jeg information til min virksomhedsprofil?
Se Guide til Den fynske virksomhedsportal: Sådan kommer du godt i gang. Den giver tips til din personlige virksomhedsprofil. 

Min virksomhed kommer ikke frem, når jeg søger?
Der kan være flere grunde. Måske dit CVR nummer er oprettet i et andet navn, end du kendes under. Eller måske er din virksomhed ikke registreret i den korrekte branche i CVR-registret. Ret i CVR-registret eller tilføj de korrekte oplysninger i introteksten eller som søgeord.

Min virksomhed er registreret med et andet navn end det navn, den kendes som. Hvad gør jeg?
Ret i CVR-registret eller tilføj de korrekte oplysninger i introteksten eller som søgeord.

Hvorfor er der virksomheder i portalen, der ikke er fynske?
Det er fordi, nogle af vores partnere geografisk hører til andet sted i Danmark, men har arbejdsområde på Fyn eller særlige fynske interesser, og derfor har de valgt at være aktive i Fynsk Erhverv.

Hvorfor er min virksomhedsprofil i Den fynske virksomhedsportal “født” med personprofiler?
Disse informationer kommer direkte fra NN Markedsdata og/eller Fynsk Erhvervs CRM-system. Som partner i Fynsk Erhverv har du mulighed for at redigere personprofiler, læs mere i Guide til Den fynske virksomhedsportal: Sådan kommer du godt i gang. 

Hvor mange i min virksomhed kan få login til portalen?
Som premium- og platinpartner kan virksomhedens medarbejdere få eget login og fuld adgang til de muligheder, partnerskabet giver. Som basispartner kan én person få tildelt login til portalen. 

Member to Member tilbud

Kan alle give Member to Member tilbud til Fynsk Erhvervs partnere?
Både basis, premium- og platinpartnere kan give Member to Member tilbud – læs mere her

Kan alle benytte Member to Member tilbud?
Du kan benytte disse tilbud, hvis du er premium- eller platinpartner i Fynsk Erhverv

Jeg har et Member to Member tilbud – hvad skal jeg levere og hvordan?
Du finder info om Member to Member tilbud på denne side

Partnerskab (medlem)

Hvordan bliver jeg medlem?
Du bliver partner i Fynsk Erhverv ved at udfylde formularen som du finder på denne side

Hvorfor kalder I det partner?
I Fynsk Erhverv er du partner, fordi vi er 100% finansieret og drevet af det fynske erhvervsliv. Derfor er partnerskabet et aktivt tilvalg med ejerskab, indflydelse og engagement i højsædet.

Hvad inkluderer et partnerskab i Fynsk Erhverv – og hvad koster det?
Du kan læse mere om dine mange fordele som partner i Fynsk Erhverv på denne side

Hvordan ser jeg alle partnere i Fynsk Erhverv?
I Den fynske virksomhedsportal kan du aktivt udsøge alle partnere i Fynsk Erhverv, blot ved at søge på alle brancher, da portalen er programmeret til først og fremmest at vise partnervirksomheder, hvis ikke andet vælges til.

Hvordan kan jeg se, hvilket partnerskab den enkelte virksomhed har?
På Den fynske virksomhedsportal er alle virksomheder markeret med en cirkel, der for partneres vedkommende er enten asfaltgrå (platinpartnere), orange (premiumpartnere) eller hvid med grå kant (basispartnere). 

Hvordan opgraderer jeg mit partnerskab?
Du kan til enhver tid opgradere dit partnerskab med øjeblikkelig virkning (i løbet af 1-2 arbejdsdage). Læs her, hvordan du opgraderer dit partnerskab.

Hvorfor opgradere mit partnerskab til premiumpartner?
Som premiumpartner får du og din virksomhed fuld adgang til alle mulighederne i hele 3 portaler:  Fynsk Erhvervs Portal, Den fynske virksomhedsportal og Lederindsigt – en inspirerende værktøjskasse for virksomhedslederen. Derudover er premiumpartnerskabet en forudsætning for at kunne gøre brug af Fynsk Erhvervs netværkstilbud og for at kunne indgå i NEXT Level-konceptet. Endelig er det også en forudsætning for at kunne få adgang til de fynske virksomheders nøgletal og regnskaber i Den fynske virksomhedsportal.

Hvorfor disse nøgletal og regnskaber (NN)?
Du kan tjekke fynske virksomheders regnskaber og nøgletal på de respektive virksomhedsprofiler. Her finder du regnskaber og udvidede nøgletal 5 år tilbage på de virksomheder, der har regnskabspligt i DK.  Det giver dig en god mulighed for at vurdere dine kunders og samarbejdspartneres kreditværdighed.

Netværk

Hvordan kommer jeg med i et netværk i Fynsk Erhverv?
Hvis du ønsker at deltage i en af de eksisterende netværksgrupper, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om der er mulighed for det.  Da der er specifikke krav for optagelse samt brancheeksklusivitet i Fynsk Erhvervs netværk, kan det være, at det ikke er muligt. I så fald finder vi en anden løsning. Du er også altid velkommen til at kontakte Fynsk Erhverv for evt. oprettelse af  et nyt netværk. Find kontaktinfo – og læs mere om vores netværk her

Generelt

Når jeg downloader et arrangement i jeres kalender til min egen kalender, opdateres min kalender så, hvis der sker ændringer?
Når du overfører et arrangement fra vores kalender til din egen kalender, så er det dig, der downloader arrangementet til din kalender – og der finder derfor ikke synkronisering sted mellem portal og din kalender. Funktionen er et plug-in, altså en software, som langt de fleste benytter til dette formål. Så uanset om du downloader fra vores portal eller fra andre steder på nettet, skal du selv være opmærksom på at tjekke, om der sker ændringer.

Bruger I cookies?
Vi bruger cookies på vores portal til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Læs her vores cookie- og privatlivspolitik.