Arrangement

MIO-Seminar: Energiløsninger på Odense Havn på tværs af byggeriets værdikæde

MIO

Bygge- og installationsbranchen inviteres til eksklusivt møde på Odense Havn om fremtidens energiløsninger

MIO New Energy tager afsæt i at videreudvikle Odenses bæredygtige udvikling for energiforsyningen i det nære miljø. Odense har unikke muligheder for at skabe værdifulde investeringer og aktiviteter indenfor energisystemer, som understøtter byens udvikling. Koblingen mellem energi og data giver nye forretningsmuligheder for både EL, IT, Ventilation og VVS virksomheder og leverandører til byggebranchen. Effektiv drift giver store energibesparelser og nye indtjeningsmuligheder. Derfor er det afgørende for aktører på tværs af bygge- & installationsbranchen at finde den rette vej for, hvordan brug af energidata kan styrke virksomheden.

Torsdag, den 7. april har Fynsk Erhverv og MIO New Energy derfor arrangeret et eksklusivt træf på Odense Havn. Her fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel om de store udviklingsprojekter på Odense Havn, og de to store aktører i havnens udvikling, A. Enggaard og Olav de Linde møder repræsentanter fra den fynske bygge- og installationsbranche i en konstruktiv dialog om mulighederne for fremtidigt samarbejde.

Aktørerne er efterfølgende åbne for dialog omkring de digitale & tekniske løsninger, energiprocesser og driftsoptimering som skal anvendes i dette og kommende projekter. 1:1 samtaler bookes på forhånd.

Agenda for arrangementet:

Kl. 16.00 – Velkomst v/ Jytte Reinholdt, Fynsk Erhverv
Indlæg fra Peter Rahbæk Juel
Indlæg fra A. Enggard v/Kim Marcussen
Indlæg fra Olav de Linde v/Lars Friis

Kl. 16.45 – Energiløsninger fra partnere i Mio New Energy

Kl. 17.00  – 1:1 samtaler med:
• A. Enggard (bookes)
• Olav de Linde (bookes)
• Mio New Energy (bookes)

Kl. 18.00 – Netværk og middag på Alfred & Kamilla

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte markedschef Tina Kongstad på Fynskerhverv@fynskerhverv.dk eller tlf: 60707083