Arrangement

Fynsk ErhvervsTopmøde – Bæredygtig Business – fra ord til handling

Nu kan vi ikke snakke os ud af bæredygtighed længere. Der skal handling til. Og ikke bare fordi EU taksonomien eller andre direktiver siger det, men fordi der er et enormt forretningspotentiale i bæredygtig forretningsudvikling.

Men hvor starter man?

Skal det være ’Fiat’, ’Ford’ eller ’Ferrari’-modellen på bæredygtighed, jeres virksomhed skal i gang med?

Og hvordan skaber du som leder det momentum, det engagement og de rigtige vilkår i organisationen og gennem partnerskaber, som gør, at I får succes med bæredygtig business?

Disse spørgsmål og flere får du svar på på Fynsk Erhvervs grønne Topmøde den 29. marts, ligesom du får konkret viden og spændende fynske cases, man kan forstå og hente inspiration af i sin egen dagligdag og virksomhed.

Hør Annabeth Aagaard, der er aktiv forsker ved Aarhus Universitet og foredragsholder om digital og bæredygtig forretningsudvikling. Hun har udgivet 15 håndbøger og 200+ offentlige og videnskabelige artikler. Derudover har hun 20+ års erfaring som leder i og som strategisk rådgiver for store private og offentlige virksomheder samt SMV’er om disse emner: www.knowledgehouse.dk 

Key take-aways fra Annabeth Aagaards indlæg er viden, værktøjer og svar på:

  • Hvad er det for en ‘krystalkugle’ vi kigger ind i, og hvad er mulighederne heri?
  • Hvad er bæredygtig business, og hvordan skaber vi bæredygtig værdi?
  • Hvad er dine fire ’veje’ til bæredygtig business?
  • Hvordan lykkes du som leder med bæredygtig business?
  • Hvordan bruger vi SDG og partnerskaber til at løfte bæredygtig business? Cases og læringer

Derudover kan du møde fynske virksomheder som bl.a. Kansas, Dansk Anlægsteknik ApS, Holckenhavn Slot og HR-ON, når de i en spændende paneldebat deler ud af deres viden og erfaringer med at gå foran og forfølge muligheden for at skabe ‘Bæredygtig Business’.

Vi afvikler den årlige generalforsamling kl. 15.00 på G.A.S.A., og slår dørene op til Grønt ErhvervsTopmøde kl. 16.15 til netværk og lidt godt til ganen. Efter oplæg og paneldebat byder vi indenfor kl. 19.30 i Restaurant Hallundbæk, hvor Per Hallundbæk, tidl. Falsled Kro, vil kreere en lækker middag, inkl. vin ad libitum frem til kl. 21.30.

Vel mødt.

Mød oplægsholderne: 

Annabeth Aagaard, professor ved Aarhus Universitet og aktiv forsker i digital og bæredygtig forretningsudvikling
Hun er grundlægger af KnowledgeHouse og har udgivet 200+ videnskabelige artikler samt medforfatter af diverse ledelseshåndbøger og udgivelser indenfor forretningsmodeller, bæredygtighed, digitalisering m.fl.