Arrangement

FORDEL: Livsfestival 2024

Odense har fået en ny festival målrettet erhvervsledere, der ønsker at tænke nyt og handle modigt.

Den 6. juni inviterer Human Institute for Inner Sustainability dig til en dag med faglig indsigt og inspiration.

Festivalen finder sted på Sanderumgaard Gods i Den Romantiske Have og henvender sig til ledere, HR-professionelle og konsulenter inden for ledelse og bæredygtighed.

Vi befinder os midt i en tid, hvor arbejdslivet, ledelse og organisationsudvikling gennemgår en betydelig transformation. Livsfestival 2024 fungerer som en inspirationskilde og en katalysator for denne udvikling.

Gennem en mangfoldighed af faglige workshops og samtalesaloner får du indsigt i, hvordan du kan lede og skabe en organisationskultur baseret på menneskelige og naturbaserede principper.

Som partner hos Fynsk Erhverv får du 30% rabat på billetprisen ved brug af kuponkoden Livsfestival 2024.

Din billet giver dig adgang til to faglige rum og et inspirationsrum, deltagelse i en inspirerende åbnings- og afslutningsceremoni samt videndeling og netværk.

I de faglige rum kan du vælge mellem emner som regenerativt organisationsdesign, levende transformationer og naturlige forandringer, teknologi og menneskelighed, cirkulært arbejdsdesign, indre bæredygtighed og arbejdsliv, livgivende ledelse og meget mere.

I inspirationsrummene kan du opleve aktiviteter som skovbadning, åndedræt og indre bæredygtighed, m.m. – eller fordybe dig i den smukke have.

Vær med til at forme en bæredygtig fremtid og støt op om den nye festival.

Vær med til en spændende dag med indsigt, fornyet inspiration og meningsfuld forandring på Livsfestival 2024.