Arrangement

FORDEL: Ledelse med jordforbindelse

6-ugers pilotprojekt for ledere på Fyn

Fynsk Erhverv tilbyder sammen med Rikke Thauer og Østerlund Refugium (ved Nyborg) 10 pladser på et lederudviklingsforløb, hvor fokus ligger på at styrke mental og fysisk trivsel. Forløbet afvikles over 6 eftermiddage i efteråret 2025.

Formål
Pilotprojektet Ledelse med jordforbindelse er målrettet ledere (c-level, direktører og ejere) med større personalansvar, der ønsker at styrke deres mentale og fysiske trivsel – både i rollen som leder og i rollen som menneske i privatlivet. Forløbet giver deltagerne konkret viden og værktøjer til at:

  • styrke egen koncentrations- og præstationsevne
  • skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • agere som rollemodel for medarbejdere, børn og øvrig omgangskreds

Målet er at give deltagerne en stærkere jordforbindelse, så de kan lede med overskud og skabe arbejdspladser præget af trivsel og bæredygtig ledelse.

Målgruppe

Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium

  • Ledere (c-level, direktører og ejere) med større personalansvar og flere års ledererfaring
  • Ledere fra forskellige fynske virksomheder (én deltager pr. virksomhed for at bevare fortrolighed og anonymitet)
  • OBS: Forløbet er ikke for deltagere med behandlingskrævende stress

Rammer

  • Sted: Østerlund Refugium, Nyborg
  • Varighed: 6 moduler à 3 timer + 2 individuelle sparringssamtaler
  • Deltagerantal: 10 pladser
  • Pris: Normalpris 24.950 kr. Som pilotprojekt i samarbejde med Fynsk Erhverv indgår deltagelse uden beregning mod, at man deltager i tests, interview og afsluttende evaluering.

Om underviseren
Rikke Maj Thauer er stressekspert og har siden 2012 drevet Thauer Stresscenter, hvor hun har hjulpet mere end 300 danske virksomheder med at styrke trivslen og har fået over 400 mennesker ud af stress sammen med hendes team af tværfaglige behandlere. Hun holder foredrag, lederkurser og arbejdsmiljødage over hele Danmark og har skrevet bogen: Stress er også dit eget ansvar (2019).

Rikke er selv tidligere leder og har videreuddannet sig indenfor ledelse, stress, organisationspsykologi og tager nu en Master i Naturbaseret Rehabilitering. Sammen med sin mand driver hun Østerlund Refugium ved Nyborg, et sted dedikeret til stressforebyggelse, slow-living og naturbaseret læring.