Arrangement

Dialogmøde om Odenses nye Erhvervs- og Vækstpolitik

Hvad skal Odenses nye Erhvervs- og Vækstpolitik indeholde, set fra din virksomhed og branche af?

Målet er et skabe 30.000 nye private arbejdspladser i 2030. Hvad skal der til, for at vi kan skabe dem i vores eksisterende virksomheder? Eller skal vi tiltrække nye virksomheder til kommunen? Eller er det måske nye start-up virksomheder, der skal skabe de mange arbejdspladser?

Det er blot nogle af de spørgsmål, vi stiller, og vi vil meget gerne tættere på din virksomheds og branches ønsker og behov.

Derfor inviterer vi vores lokale virksomheder til Dialogmøde torsdag, den 8. august kl. 16.00-18.00 i Fynsk Erhverv, så vi kan høre jeres tanker og idéer, og vi kan få kvalificeret det oplæg, som formandskabet tager med til Fynsk Erhvervs møde med borgmester Peter Rahbæk Juel ugen efter om Odenses nye Erhvervs- og Vækstpolitik.