Arrangement

Dialogmøde om ny netværksgruppe Young PROs

Er du i aldersgruppen midt-tyverne til midt-trediverne (eller deromkring!) og har du ambition om et spændende og udfordrende arbejdsliv som leder eller fag-ansvarlig, vil vi gerne invitere dig til en snak om, hvordan vi sammen kan skabe et netværk, hvor du kan få viden, inspiration og fortrolig sparring med andre unge professionelle.

Netværket vil blive professionelt faciliteret, og i løbet af året vil der bl.a. være gæstebesøg, hvor stærke, fynske erhvervsledere deler deres viden og erfaringer.

Meld dig til dialogmødet nu! Det er gratis og helt uforpligtende – og vi vil sætte pris på, at du vil dele dine tanker og ideer med os.

Dette arrangement er både for medlemmer af Fynsk Erhverv og for andre interesserede Young PROs!

Mød facilitatoren

Thomas Olsen har over +20 års erfaring med innovations- og personaleledelse med fokus på at skabe højtydende kulturer og fællesskaber med plads til videndeling, læring og mangfoldighed. Han har arbejdet med ledelses- og konsulentopgaver i virksomheder som TDC, Nespresso og Energinet, samt i iværksættermiljøet i Odense, hvor han i 2017 grundlagde han konsulentvirksomheden CoworkersMind, der fokuserer på anerkendende nysgerrighed, fællesskab og menneskelige relationer. Hans baggrund som træner og frivillig har givet ham evnen til at skabe tillid og ejerskab på tværs af interessenter.

Thomas brænder for praksisnær forretningsudvikling baseret på medarbejdernes stemmer og mener, at al transformation og ledelse handler om mennesker. Han har med succes drevet transformationsprojekter, opbygget netværk og afholdt oplæg, workshops og foredrag for både store og små virksomheder. Thomas’ første bog, Den nysgerrige leder, udkom i 2024 og skal hjælpe både nye og erfarne ledere med at udvikle deres ledelseskompetencer og finde nysgerrighed som en drivkraft for bedre ledelse.