Arrangement

3-2-1 Erhverv Live – besøger Jeros

I 2026 lancerer Fynsk Erhverv sammen med Erhvervshus Fyn et nyt eventkoncept under navnet 3-2-1 Erhverv Live.
Fire årlige inspirations-events, hvor vi kommer tæt på fynske virksomheder og dykker ned i aktuelle temaer, der fylder i erhvervslivet netop nu. Arrangementerne holdes i samarbejde med Erhvervshus Fyn. Du får indblik, erfaringer og perspektiver fra virkelige virksomheder samt mulighed for at netværke med andre, der står med mange af de samme overvejelser som dig.

Årets tredje event foregår hos Jeros, hvor vi skal høre om eksport, internationalisering og et marked i forandring

Hvordan bliver man eksportvirksomhed – og hvordan udvikler man sin forretning på tværs af markeder med forskellige krav, vilkår og forventninger? Og hvordan navigerer man i et globalt marked, der er præget af både usikkerhed og nye muligheder?

Arrangementet indledes med en interviewdel, hvor vi taler med Jeros om virksomhedens erfaringer med eksport, internationalisering og de strategiske valg, der følger med. Herefter giver vi plads til uformelt netværk, hvor du kan sparre med andre virksomheder og fortsætte dialogen om eksport, vækst og internationale markeder.