NetværksForum for SalgsLedelse
Arbejder du med virksomhedens strategiske salg og med ledelse af sælgere?
Den kommercielle leder har den komplekse rolle at spille opad mod virksomhedens strategi, understøtte og fokusere salgsteamets indsats med viden og værktøjer OG sikre sælgernes helt rette form for værdiskabelse i relationen med kunderne, så indsatserne fører til salg. Opgaverne er mange og kræver både tilpasning af metode og evnen til at skabe det helt rette ’mindset’ hos sælgerne. Dét er SalgsLedelse – og det kræver værktøjer og viden for at blive verdensklasse.
NetværksForum for SalgsLedelse er målrettet mod at udvikle deltagerne indenfor salgsledelse på både den personlige og den faglige front. Mange salgsledere er autodidakte og kan derfor typisk opnå markante forbedringer af deres potentiale ved fokuseret at udvikle deres viden om salgsledelse og ved at arbejde med de rette værktøjer for at kunne præstere bedre og mere målrettet.
Som salgsleder handler det om mennesker – både sælgere og kunder. Det handler i høj grad om at kunne hjælpe salgsteamet med at udvikle sig gennem løbende marginale forbedringer. Med udgangspunkt i ‘Verdensklasse Salgsledelse’ vil vi i netværksgruppen dykke ned i og arbejde med de områder, som salgsledere typisk kan forbedre og samtidig også bruge den viden, der er til stede i gruppen, til at skabe en større, bredere og dybere viden for alle deltagerne.
Målgruppe
Vi taler i et fortroligt rum og skaber vækst gennem dialog og viden deltagerne imellem. Så hvis du er salgschef, salgsdirektør, eksportchef eller administrerende direktør med det kommercielle ansvar og har minimum tre sælgere i din organisation, så er dette netværk måske lige noget for dig.
Fortrolighed og sammensætning af gruppen
Arbejdet med virksomhedens kunder og salgsaktiviteter er ofte forbundet med konfidentielle problemstillinger. For at sikre højeste grad af fortrolighed mellem deltagerne i gruppen, lægger vi stor vægt på den rette sammensætning og garanterer, at der ikke forekommer konkurrencemæssige konflikter mellem deltagernes interesser. Det sikrer vi gennem en nøje og fokuseret nøje screening af gruppens medlemmer.
NetværksForum for SalgsLedelse
Få en personlig og uforpligtende dialog om dine muligheder i NetværksForum for SalgsLedelse.
Kontakt Susanne Willers på swi@fynskerhverv.dk eller +45 48 80 98 18
Facilitator Jacob Petz
Jacob Petz er mentor i salgs- og virksomhedsledelse hos salgslederne.dk, hvor han hjælper virksomheder med at styrke deres kommercielle gennemslagskraft.
Han rådgiver bestyrelser og ledere på tværs af organisationer og har over 20 års erfaring inden for salg og salgsledelse – herunder 10 år som global salgsdirektør i et datterselskab under A.P. Møller-Mærsk. Han har desuden arbejdet og boet i udlandet ad flere omgange.
Vil du følge med i nyhederne?
Tilmeld dig Fynsk Erhvervs nyhedsbrev og bliv opdateret på nyheder fra de fynske virksomheder?