Arrangement

Kickoff- og infomøde for Netværksforum for Strategisk Ledelse

Kom med til Kickoff- og infomøde om vores nye Netværksforum for Strategisk Ledelse

Passer det her på dig:

Jeg har en hverdag med udfordringer i forhold til mandat versus ledelse … og hvor ville det være fantastisk, hvis jeg kunne sparre med personer, som har samme ønske om, at styrke sin professionelle tilgang, så strategiske tanker og oplæg kan føres ud i livet

… og arbejder du i en af virksomhedens strategiske forretningsfunktioner – med formel eller uformel ledelse, så er Netværksforum for Strategisk ledelse helt sikkert noget for dig.

Fynsk Erhverv etablerer det nye NetværksForum for Strategisk Ledelse, hvor Thomas Olsen fra CoworkersMind er facilitator. I den anledning inviterer Netværksforum for Strategisk Ledelse til en inspirerende formiddag i afslappede rammer, hvor vi sætter fokus på lederskab både det formelle og det uformelle i strategisk komplekse roller.

Thomas Olsen, forfatter til ‘Den nysgerrige leder’ og facilitator, starter med et inspirationsoplæg under overskriften ”SELVLEDELSE… JULENS LEDESTJERNE”. Efterfølgende deler han i samarbejde med Fynsk Erhverv indblik i netværksforummet, og hvordan det styrker den enkelte i rollen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – både medlemmer og ikke-medlemmer af Fynsk Erhverv, og du kan få mulighed for at snakke med de nuværende netværksdeltagere og hør, om hvorfor de har valgt at være med.

Kom og bliv en del af et fællesskab, hvor du kan:

  • Udvide dit netværk med andre i samme komplekse roller som din
  • Få ny inspiration og viden om ledelse, selvledelse og fællesskab
  • Deltage i samtaler om, hvordan vi former fremtidens arbejdspladser

Tilmeld dig her på siden, og del endelig med din nysgerrige chef, kollega og medarbejder.

Program

kl. 8.30 • Ankomst, rundstykker og netværk

kl. 9.00 • Velkomst v/Fynsk Erhverv

kl. 9.05 • Selvledelse… Julens ledestjerne v/ Thomas Olsen, CoworkersMind

Herefter åben dialog samt info om Netværksforum for Strategisk Ledelse

kl. 11.00 • Tak for i dag
… og for dem, som bare ikke kan få nok af den gode dialog, er man velkommen til at blive hængende lidt længere.


Thomas Olsen, facilitator og forfatter af bogen ’Den nysgerrige leder’

Thomas Olsen har mere end 20 års erfaring med innovations- og personaleledelse med fokus på at skabe velfungerende teams og fællesskaber med plads til videndeling, læring og mangfoldighed. Thomas har arbejdet med ledelses- og konsulentopgaver i virksomheder som TDC, Nespresso og Energinet, samt i iværksættermiljøet i Odense, hvor han i 2017 grundlagde konsulentvirksomheden CoworkersMind, der fokuserer på anerkendende nysgerrighed, fællesskab og menneskelige relationer. Hans baggrund som træner og frivillig har givet ham evnen til at skabe tillid og ejerskab på tværs af interessenter.

Thomas brænder for praksisnær forretningsudvikling baseret på medarbejdernes stemmer og mener, at al transformation og ledelse handler om mennesker. Han har med succes drevet transformationsprojekter, opbygget netværk og afholdt oplæg, workshops og foredrag for både store og små virksomheder.

Thomas’ første bog, Den nysgerrige leder, udkom i 2024 og skal hjælpe både nye og erfarne ledere med at udvikle deres ledelseskompetencer og finde nysgerrighed som en drivkraft for bedre ledelse.