Arrangement
NetværksForum på Great Northern
Få mere værdi af dit netværk
Ingen Vinder Alene … en formiddag med fokus på øget værdiskabelse af netværk og netværksrelationer.
Denne formiddag har vi inviteret Gert Lisbjerg og Thomas Olsen fra IVA til at inspirere, dele viden og drive workshop over temaet ’Relationel Kapacitet’ … altså hvordan man som netværksdeltager kan få øget fokus på endnu mere værdi af netværksrelationer!
Netværk er faglighed, sparring og relationsskabelse – men det skal også skabe værdi for virksomheden og for dig som netværksdeltager. Og denne formiddag handler om netop dette.
Arrangementet er starten på et samarbejde mellem IVA og Fynsk Erhverv, hvor IVAs professionelle forløb, vil være tilgængelige som en FORDEL for medlemmer af Fynsk Erhverv med rabat. Og denne formiddag på Great Northern har Gert og Thomas sammensat en workshop, hvor fokus ligger i krydsfeltet mellem øget relationel kapacitet og værdiskabelse for virksomheden.
Program
kl. 8.30 • Ankomst, kaffe, croissant og netværk.
kl. 9.00 • Velkomst og introduktion af dagens tema v/ Anne Dyrehauge, direktør Fynsk Erhverv
kl. 9.15 • Oplæg og workshop-formiddag v/Gert Lisbjerg og Thomas Olsen, IVA
kl. 12.00 • Tak for i dag, frokost og netværk


Om IVA og NetværksForum-dagen
IVA arbejder med Relationel Forretningsudvikling™ og hjælper ledere og virksomheder med at gøre relationer til en strategisk kompetence. Gennem uddannelse, workshops og praksisnære værktøjer udvikler IVA Relationel Kapacitet™: evnen til at identificere, udvikle og aktivere de relationer, der skaber adgang til den rette viden, sparring, erfaring og de samarbejder, som gør virksomhedens strategi mulig.
Workshoppen gennemføres af Gert Lisbjerg, grundlægger af IVA™, og Thomas Olsen, partner i IVA™. Sammen omsætter de mange års erfaring med ledelse, forretningsudvikling og relationer til konkrete metoder, som deltagerne kan anvende i deres eget netværk og deres virksomhed.
På dagen får du overblik over, hvilke relationer din strategi kræver, og hvilke af De 6 NetværksZoner™ du skal udvikle omkring dig for at skabe fremdrift. Du identificerer samtidig dit vigtigste relationelle GAP og går fra workshoppen med et konkret næste skridt til at bringe de rette relationer i funktion.
Ingen behøver stå alene med sin strategi. For Ingen Vinder Alene™.