Arrangement
NetværksForum Masterclass: Forretning under forandring – Mental parathed
NetværksForum Masterclass – et fællesarrangement for alle deltagere i Fynsk Erhvervs netværksgrupper,
hvor vi mødes på tværs til ny viden, inspiration og nye relationer!
Som optakt til dagens ErhvervsTopmøde går MasterClass’en et spadestik dybere i temaet:
Forretning under forandring – Mental parathed
Hvordan styrker vi lederne og organisationens mentale parathed, samarbejde og fokus, når forandringerne rammer os og presset stiger? Det spørgsmål står mange virksomheder overfor i en tid præget af højt tempo, komplekse forandringer og krav om at præstere – uden at brænde ud.
Anders Kjærgaard, ekspert i præstationspsykologi, har arbejdet i nogle af de mest udfordrende miljøer, man kan forestille sig. Som tidligere leder af Slædepatruljen Sirius har han oplevet, hvad samarbejde, tillid og psykisk robusthed betyder, når omgivelserne tester både krop og sind.
MasterClass’en indeholder oplæg samt debat i grupper og plenum om:
- Indblik i hvordan små justeringer i tankegang, adfærd og samarbejde kan være forskellen mellem stress og styrke – mellem sammenbrud og toppræstation
- Konkrete psykologiske redskaber til at håndtere stress, konflikter og forandringer
- Inspiration til at skabe miljø, hvor teams kan skabe præstere bæredygtigt over tid
- Redskaber til ledere, der vil motivere uden at slide på mennesker
MasterClass’en faciliteres af Fynsk Erhvervs direktør Anne Dyrehauge.
Anders Kjærgaard er ekspert i præstationspsykologi, mentaltræning og lederskab under pres. Han har forsket i ‘Teams in Extreme Environments’, og hans passion ligger i at omdanne teoretisk viden om præstationer, relationer, kommunikation og mental balance til praktiske redskaber, som kan anvendes i dagligdagen. Om at lykkes i ekstreme situationer.
Anders har skrevet bogen ‘SIRIUS tur-retur’, hvor han giver et sjældent indblik i specialenheden Sirius. Alle deltagere i MasterClass’en får et eksemplar af bogen.