Arrangement
Masterclass i cybersikkerhed, datasikkerhed, databeskyttelse og GDPR

Masterclass: Datasikkerhed – værn om virksomhedens drift
Cybersikkerhed, datasikkerhed, databeskyttelse og GDPR … de fleste SMV’er bliver helt svimle ved tanken om alt det, de sikkert bør gøre. Men hvad er hvad? Og hvad er relevant for virksomheden?
For at citere Masterclass’ens underviser Daniel Hartfield-Traun, vil mange ’hellere spise glas’, end at tage fat på opgaven med at forstå og igangsætte relevante tiltag – for bruger man ikke bare for megen tid og for mange penge uden det rette fokus?
På dette 3-dags-forløb (1 dag per måned i 3 måneder) kan du; få begreber på plads, få en forståelse af, hvilke indsatser, som understøtter hvilke forhold – og vigtigst af alt, får du gennem forløbet afdækket, hvad der er relevant for din virksomhed. Og efter forløbet får du, via netværksmøder (inklusiv i prisen), mulighed for at fortsætte sparring og videndeling, mens du arbejder med de relevante indsatser i egen virksomhed.
Der vil på forløbet blive arbejdet med de tiltag, som er relevante, når virksomheden vil …
- værne om sin drift … altså informationssikkerhed, så I har styr på og adgang til vigtig information om driften og kunderne
- værne om sit personale og jobansøgere, samarbejdsrelationer og andre, som viser os tillid ved at give os personlige informationer … altså databeskyttelse og GDPR
- sikre sig mod cyberkriminalitet … altså via it-værktøjer, som ’passivt’ kan arbejde på at beskytte din virksomheds netværk og systemer mod angreb
- arbejde mere kosteffektivt med sikkerhedstiltag i hverdagen
Kort sagt er det Masterclass’ens formål at understøtte og fremme virksomhedernes fortsatte og uhindrede drift ved at håndtere juridiske og tekniske risici.
Indhold:
Som deltager på dette forløb får du ikke bare tre inspirerende kursusdage med praksisnær viden, dialog, cases og masser af praktisk rådgivning, skræddersyet til SMV’ers virkelighed – du får også adgang til konkrete værktøjer og støtte, der hjælper dig med at få styr på datasikkerheden i din virksomhed.
- For alle niveauer – der kræves ikke forhåndskendskab til GDPR og databeskyttelse
- Afholdes på små hold, så der er tid og plads til dine spørgsmål
- Tilpasset deltagerne, så indholdet matcher jeres behov og virkelighed
Derudover får du:
- Adgang til et digitalt GDPR-værktøj, der hjælper dig med at dokumentere og strukturere arbejdet med databeskyttelse
- Fri softwarelicens det første år – uanset virksomhedens størrelse
- Fire opfølgningsmøder i gruppen det efterfølgende år, hvor du får mulighed for sparring, opsamling og fortsat udvikling
- 25 % rabat på softwarelicensen, hvis du vælger at fortsætte efter det første år (forudsat medlemskab af Fynsk Erhverv)
Dit udbytte:
- Kompetencer til at styrke driften og holde compliance-omkostningerne nede
- Skræddersyet sparring om din virksomhedens behov og udfordringer
- Viden om ansvar, dokumentation og processer
- Et brugervenligt digitalt værktøj til databeskyttelse (1 års licens inkluderet)
- 4 opfølgningsmøder i netværket af ligesindede det efterfølgende år
- 25 % rabat på forlængelse af softwarelicens det efterfølgende år, hvis virksomheden er partner i Fynsk Erhverv
Hvorfor er dette tema vigtigt:
Op mod 40% af danske SMV’er har ikke et sikkerhedsniveau, der matcher deres risiko. Virksomheder i Danmark står over for daglige hackerangreb, og det understreger den kritiske nødvendighed af forbedret it-sikkerhed. Med cybertruslen på sit højeste er det afgørende, at virksomheden uddannes og opgraderer IT-sikkerheden.
Mød underviseren
Daniel Hartfield-Traun, specialist i databeskyttelse og GDPR
Daniel er jurist og udvikler software til strategisk ledelse af GDPR og ISO27001. Desuden er han ekstern Data Protection Officer (DPO) hos en række virksomheder og myndigheder og rådgiver både store og små, offentlige og private organisationer om GDPR og informationssikkerhed. Daniel er ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor han er medforfatter til lærebøger om persondata og informationssikkerhed.