Arrangement
Foredrag med professor Alf Rehn

Når algoritmer bliver chefer – indsigt fra toppen af AI-forskningen
Eksklusivt oplæg med professor Alf Rehn
Kun for medlemmer af Fynsk Erhvervs Videnforum og Netværksgrupper
Kunstig intelligens er ikke længere bare et buzzword – det er en realitet, der allerede forandrer virksomheder på tværs af brancher. Men midt i hypen er der et centralt spørgsmål, som ofte overses:
Tilmeld dig arrangementet herHvad kræver det egentlig at integrere AI fuldt ud i en organisation?
Det handler ikke kun om teknologi – men om data, datastruktur og ikke mindst om, hvordan AI forandrer ledelse, roller og professionelle identiteter. AI rører ved selve kernen af, hvad det vil sige at være leder, beslutningstager og menneske i en dataficeret organisation.
I dette oplæg dykker professor Alf Rehn ned i netop disse spørgsmål – med afsæt i ny banebrydende forskning og omfattende interviewstudier med nordiske topledere og internationale venturekapitalister. Han stiller skarpt på de strategiske overvejelser, virksomheder må tage, når AI-drevne forretningsmodeller begynder at ryste markedet – og hvordan man tænker strategisk i et landskab, der hele tiden forandrer sig.
Vil du forstå, hvordan AI påvirker hele din organisations fundament – ikke bare dens systemer og teknologi?
Så er dette et oplæg, du ikke vil gå glip af.
Har du ikke tidligere oplevet Alf Rehn, skal du unde dig selv denne mulighed. Han er ikke bare enormt indsigtsfuld – han er også meget inspirerende og garant for menneskelig intelligens.
Sproginfo: Alf er født i Finland og opvokset tosproget (svensk/finsk). Han taler dansk både på Syddansk Universitet og i sit arbejde, men hans svenskaccent kan være lidt udfordrende for nogle danskere – især når det bliver teknisk. Derfor foregår oplægget primært på engelsk, men spørgsmål er meget velkomne på dansk, og han forsøger gerne at svare på dansk også.