Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling
Dit fortrolige, personlige advisory board
Dit Videnforum bliver sammensat til dig. Vi udvælger nøje hvert medlem, så dit Videnforum får sit eget DNA, et unikt samspil og en stærk dynamik. Medlemmerne er ansvarlige for den overordnede strategiske forankring af bæredygtighed i virksomheden. De kommer primært fra Fyn og er rekrutteret, så gruppen får en høj grad af diversitet med repræsentanter fra forskellige brancher, virksomhedstyper og ejerforhold. Derved sikres højt udbytte og konkurrence- eller interessekonflikter undgås.
Bæredygtighed som løftestang til udvikling og vækst
Forventningen til virksomhedens arbejde med bæredygtighed udvikler sig med hastige skridt. Skal din virksomhed forsat være konkurrencedygtig, skal bæredygtighed integreres i virksomhedens ledelse og strategi. I fremtiden bliver forståelse af virksomhedens rolle i samfundet og for miljøet, og hvordan du omsætter den viden, en af de vigtigste opgaver for ledelsen i både store og små virksomheder.
Du ved, at I skal omstille jer til en mere grøn og ansvarlig forretningsmodel, men er udfordret på, hvordan I skal gribe det an. I vil gerne, men I mangler viden. Samtidig er usikkerhed om gevinsten en af de største barrierer for arbejdet med bæredygtighed, både strategisk og operationelt.
I Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling får du indblik i de muligheder, bæredygtighed kan skabe for din virksomhed og jeres udvikling. Videnforum vil give dig unikke forudsætninger for at udvikle din virksomheds ledelsespraksis og omsætte bæredygtighed til konkrete resultater og værdi for virksomheden.
Totrinsraket til Bæredygtig Forretningsudvikling
Første trin mod at lede virksomheden bæredygtigt er at forstå rammerne, herunder certificeringer, lovgivning, værktøjer, ledelse og organisering, klimaregnskab, rapportering, kommunikation m.m. De første seks møder i dit Videnforum kombinerer kompetenceudvikling og arbejdet med din virksomheds udfordringer og planer med at integrere bæredygtighed i din strategi.
Andet trin fokuserer på eksekveringen af din plan. Det sker med input fra ny forskning, ekspertviden og faciliteret, praksisnær sparring fra ligesindede erhvervsledere, hvor du får konkrete løsninger til dine udfordringer, dilemmaer og nye muligheder i arbejdet med bæredygtighed.
Du er med til at bestemme hvilke emner indenfor bæredygtighed, den grønne omstilling og forretningsudvikling, som gruppen skal arbejde med. Der er mange nye begreber, principper og dagsordener at holde styr på, og vi vil løbende stille skarpt på emner og trends som bl.a.:
● Bæredygtige forretningsmodeller – hvad er væsentligt og hvordan omsætter du det til handling?
● Den grønne omstilling – hvad, hvordan og hvorfor?
● Social ansvarlighed, mangfoldighed og inklusion – hvordan undgår du bias og skaber værdi?
● ESG-rapportering – styrk dit omdømme uden risiko for greenwashing
● Lovgivnings- og myndighedskrav – hvad kræves der af dokumentation om din virksomhed?
● Partnerskaber – hvordan kan vi bruge bæredygtige partnerskaber til innovation og vækst?
Otte møder – 50 timers sparring med verdens bedste rådgivere
Dit Videnforum mødes otte gange om året. Fire af møderne er fysiske dagsmøder, som afholdes i en virksomhed med et medlem som vært. Det femte er et døgnmøde med overnatning. Desuden har I tre tjek-ind møder. Mellem møderne udveksler I idéer og erfaringer i gruppens lukkede, virtuelle medlemsunivers.
Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling er under etablering og har opstart ultimo 2022.
Tag ansvar for de nye bundlinjer i din virksomhed
At skabe værdi ud fra miljø og sociale bundlinjer er for mange ledere en ny ledelses- og udviklingsopgave. I Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling fokuserer vi på din virksomhed og dine udfordringer. Vi vil arbejde med bæredygtighed som et grundvilkår for virksomheden og sætte fokus på de muligheder og implikationer, du som leder skal kende til. Du vil blive præsenteret for konkrete metoder og værktøjer, der hjælper dig til at omsætte visioner til konkrete handlinger.
Dit Videnforum er nøje sammensat, så du møder ligesindede fra andre virksomheder. Onboarding sker gennem interviews med fokus på de forretningsmæssige- og ledelsesmæssige mål og de planer du har -samt den erfaring og de resultater, du bringer ind i gruppen.
En professionel mødeleder faciliterer alle møder og sikrer, at gruppen udvikler de rette relationer og opbygger gensidig tillid, så det fortrolige frirum kommer til verden.
Fra læring til handling
Vi deler ny viden i gruppen både i form af indlæg fra forskere og fageksperter og ikke mindst med et praksisnært perspektiv fra gruppens medlemmer. Vi får ny viden ind. Den nye viden anvendes i praksis, og evalueres ud fra din og andre lederes egne erfaringer.
Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling vil bestå af 15-20 medlemmer og er i særdeleshed relevant for dig, som er ansvarlig for den strategiske forankring af bæredygtighed i din virksomhed. Du er medlem af direktionen eller øverste ledelsesteam, men har ikke nødvendigvis en stor forhåndsviden om bæredygtighedsagendaen.
Formålet med gruppen er at accelerere både læring og eksekvering af ny viden i praksis.
Din mødeleder, Carina Hedemark
Carina er en erfaren, strategisk og kommerciel profil med praktisk erfaring fra at udvikle, drifte og kombinere ESG og forretningsudvikling. Hun har international erfaring med marketing, forretningsstrategi og bæredygtighed fra stillinger hos LEGO, Tempur-Sealy og Orifarm.
Med baggrund i praktisk drifts- og udviklingserfaring, samt hendes passion for at kombinere forretningsmæssige udfordringer og muligheder med respekt for samfund og miljø, hjælper hun virksomheder med den grønne omstilling, som ejer og selvstændig rådgiver hos ESG Management
Vil du vide mere?
Få en personlig og uforpligtende dialog med forretningsudviklingsdirektør Kim Lyngbek om dine muligheder.
Book et møde eller kontakt Kim Lyngbek på kly@fynskerhverv.dk eller +45 24 660 440
Vil du følge med i nyhederne om Videnforum?
Så tilmeld dig Fynsk Erhvervs nyhedsbrev for nyt om Videnforum og det fynske erhvervsliv