Nyheder • 03/05/2022

Virksomhedsbesøg på Odense Havn, hvor den grønne omstilling får ’ben at stå på’

KERTEMINDE: Siden Odense Havn for syv år siden købte Lindø Industripark har de sammen udviklet sig, så Odense Havn i dag tilbyder stærke logistikløsninger og nogle af verdens mest unikke faciliteter, der sikrer optimale rammer for produktion, lagring og udskibning af store komponenter indenfor både bæredygtig havvindmølleproduktion og offshore-installationer, maritim værftsindustri samt tung produktion.

”Vi er en moderne havn, og vi er en værdifuld medspiller, hvis man flytter varer eller skal producere meget store produkter som eksempelvis fundamenter eller naceller til vindmøller. Det er vi, fordi vi fra starten har været det sted, hvor den grønne omstilling kunne få plads til at gro. Vi kan forstå og spille med på dét, det kræver for virksomhederne at kunne skabe de komponenter i den størrelse og med de faciliteter, de skal bruge. Og så har vi en forståelse for, at man hele tiden i vores branche skal være mindst ét skridt foran udviklingen,” siger Carsten Aa, der er havnedirektør på Odense Havn.

”En ny rapport fra Wind Europe peger på, at der skal investeres i dybere sejlrender, udvidede havnearealer og dybere havnebassiner. Det er investeringer, vi allerede er i gang med. Samtidig ligger vi perfekt placeret mellem Østersøen, Nordsøen og Det Irske Hav, hvor rigtig mange af de store havvindmøller skal placeres, og det er helt afgørende i forbindelse med den grønne omstilling, hvor produkterne jo er ved at blive så store, at de slet ikke kan transporteres ad landevejen,” siger Carsten Aa og tilføjer:

Derfor er det vores forventning, at Odense Havn vil vækste markant, tiltrække endnu flere virksomheder og skabe endnu flere grønne arbejdspladser i de kommende år.

Odense Havn åbner porten for os onsdag, den 1. juni, hvor havnedirektøren vil præsentere aktiviteterne på Odense Havn og de spændende fremtidsplaner for området. Bl.a. er det nye robotcenter LSP (Large Structure Production) med SDU i spidsen ved at etablere sig med en startkapital på knap 88 EU-millioner, ligesom Vestas netop har meldt ud, at de i 2024 begynder at producerer verdens største nacelle på Odense Havn i Munkebo.

Og vi vil møde topchefen i Bladt Industries, Anders Søe-Jensen, der er ved at opføre en ny fabrik på havneområdet. Den skal producere de enorme fundamenter til de tyske havvindmølleparker Gode Wind 3 og Borkum Riffgrund 3 – og transformerstationer til havvindmølleparker i USA.  Og der bliver også lejlighed til en guidet rundtur på Danmarks største havn – i bus – herunder at besigtige havneudvidelsen og Bladt Industries’ produktionsaktiviteter.

_______________________________

Tag med Fynsk Erhverv på virksomhedsbesøg på onsdag, den 1. juni 2022.  Tilmeld dig her

Vil du vide mere om, hvordan bæredygtighed og den grønne omstilling implementeres i det fynske erhvervsliv? Så læs de nyeste resultater i Det fynske Vækstbarometer for 2021 her.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.