Debat, Nyheder • 31/08/2023

Trængte budgetter flytter aben videre til virksomhederne

De kommunale budgetter for 2024 er på agendaen i de fynske kommuner lige nu, og traditionen tro er der besparelser og omprioriteringer i sigte. Det giver god mening i mange tilfælde, men det går sjældent stille af sig.

Sparekatalogerne bliver trawlet igennem, og fordele og ulemper vejes op imod hinanden i forsøg på at få enderne til at nå sammen og skabe opbakning til de nye budgetter fra så brede flertal som muligt.

Flere af forslagene i sparekatalogerne vil imidlertid få uheldige konsekvenser for medarbejdere i fynske virksomheder og hæmme mobiliteten på det fynske arbejdsmarked.

Forslag om at reducere åbningstiderne i daginstitutionerne vil gøre det vanskeligt for børnefamilier i de berørte kommuner at få en fornuftig hverdag til at hænge sammen. Ikke alle medarbejdere i de fynske virksomheder har nemlig mulighed for fleksible arbejdstider. Er de f.eks. ansat i produktion, handel, transport og servicefagene etc., er det ikke muligt at imødekomme ønsket om større fleksibilitet, og i værste tilfælde må de berørte se sig nødsaget til at gå ned i tid eller skifte branche. Vi ved også fra undersøgelser, at åbningstider og lukkedage i daginstitutioner er – sammen med trængsel på vejene – blandt de væsentligste forhindringer for at pendle over lidt længere strækninger til/fra sin arbejdsplads.

Og bliver forslagene om at lukke busruter rundt på Fyn til virkelighed, så vil aben flytte videre til virksomhederne, når medarbejdere ikke længere kan benytte den til/fra arbejdspladsen.

Det er begge eksempler på ændring af vilkår, der dagligt vil påvirke medarbejdere i de fynske virksomheder. Vi kan naturligvis ikke forsvare at holde daginstitutioner åbne i ydertidspunkterne for ganske få børn – eller busserne kørende i det åbne land, hvis der ikke er passagerer med den. Men det er ikke det samme som, at vi ikke har et tilbud til de få, der har behovene, og slet ikke i en tid, hvor vi i virksomhederne har og fortsat vil få vanskeligt ved at tiltrække de medarbejdere, vi har behov for.

Der er behov for at tænke i nye, alternative løsninger, så de offentlige rammevilkår – både for borgere og virksomheder – fortsat kan understøtte bosætning, pendling og virksomhedsdrift rundt omkring på Fyn.

Det er sjældent let at få de kommunale budgetter til at hænge sammen, men pas på med at sende aben videre til virksomhederne.

Vi har ikke i alle brancher mulighed for at tilbyde den grad af fleksibilitet og hjemmearbejde, som de ændrede rammevilkår nødvendiggør.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"