Stærke netværksmuligheder i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv afholder ErhvervsTopmøder hvert år i marts og november. Her sætter vi aktuelle temaer til debat, og vi henter inspiration i partnerkredsen og hos eksterne oplægsholdere. Alt sammen i en uhøjtidelig atmosfære med tid til at dyrke sit netværk og få skabt nye relationer.

 

Få fuldt udbytte af dit partnerskab i Fynsk Erhverv og deltag i Partner Brief, hvor vi folder hele paletten ud og viser de mange veje til værdi og vækst i din virksomhed.

Det er også her, du kan dele din viden og erfaringer, udbygge dit netværk, møde unge som etablerede, fynske virksomhedsledere og bane vejen for ny forretning. Vi holder Partner Brief ca. 3-4 gange om året.

 

Vi inviterer til Business Bar i vores flotte lokaler og bygger bro mellem nye og etablerede partnere samt Next Generation af iværksættere på Fyn. Gå ikke glip af denne mulighed for at udvide dit professionelle netværk i et stemningsfyldt og uformelt miljø.

Business Bar er ofte i direkte forlængelse af Fynsk Erhvervs Partner Brief, og du er selvfølgelig velkommen til også at deltage i Partner Brief og blive opdateret på hele paletten af attraktive tilbud, så du og din virksomhed får maksimal værdi af partnerskabet.

Business Bar er målrettet Fynsk Erhvervs partnere og gratis at deltage i. Hver partner er velkommen til at invitere en kollega eller anden fra det fynske erhvervsliv med.

 

Business Lounge er et eksklusivt tilbud til fynske virksomhedsledere inden for handelssektoren – både B2B og B2C og partnere som ikke-partnere, der ønsker at hente inspiration og ny viden på højaktuelle emner samt udbygge deres professionelle erhvervsnetværk på Fyn.

Vi sætter ét aktuelt tema på dagsordenen og får en interessant og aktuel person til at komme og dele erfaringer og viden. Efterfølgende er der mulighed for debat og netværk. Business Lounge afholdes 3-4 gange om året.