Nyheder • 03/11/2022

Ny satsning giver gladere kunder hos Micro Technic

Da Aarup-virksomheden Micro Technic i sensommeren var på udkig efter en ny kollega, besluttede direktør Frank Laursen sig for, at posten skulle besættes gennem Fynsk Erhvervs NEXT talent-program. Men projektet med at ansætte Marie Ilskjær Slot forløb sig anderledes end først planlagt.

”Vi var på udkig efter en kandidat, som skulle hjælpe os med kommunikationen, men da vi mødte Marie og blev præsenteret for hendes kvalifikationer inden for projektledelse og koordinering, var vi med det samme klar over, at hun kunne træde ind i en anden rolle, som vi havde arbejdet på at udfylde i en tid,” fortæller direktør Frank Laursen, der ikke behøvede langt aftræk for at beslutte sig om et samarbejde.

”Marie havde et vikariat på hånden, så vi fastansatte hende med det samme. Hun skulle selvfølgelig lige ind i vores systemer og i vores dagligdag. Hun lært os anderledes måder at arbejde på, og hun har også givet god sparring i forhold til vores projekter,” siger Frank Laursen, der har sine kunders ord for, at NEXT talent-satsningen var en god idé:

Vi er meget tilfredse, og noget af det bedste er, at vores kunder også er glade for, at vi har ansat Marie.

“Hun har nemlig gjort, at vi er blevet strukturerede i forhold til at rapportere tilbage undervejs i projekterne, og det sætter kunderne stor pris på.”

Alle kompetencer kommer i spil

Da Micro Technic, ifølge Frank Laursens beskrivelse, laver al den elektronik, man ikke putter under juletræet, kunne Marie Ilskjær Slots uddannelse som Cand.scient i Idræt og Sundhed lyde som et mismatch, men sådan er det langt fra.

Mit arbejde handler meget om tilegnelse af viden, relationelle kompetencer og om at arbejde med og forstå mennesker.

“Jeg bruger min uddannelse hele tiden i det faglige, og sådan tror jeg, at det ville være med mange, der har en videregående akademisk uddannelse. Ved siden af studierne har jeg også haft en hel masse erhvervserfaring, der handlede om projektarbejde og projektledelse, så på den måde har jeg rig mulighed for at sætte mine kompetencer i spil hos Micro Technic, og det var det, som jeg gerne ville lave,” siger Marie Ilskjær Slot, der har haft travlt fra dag ét hos sin nye arbejdsgiver.

”Der gik kun fem dage efter min samtale, før jeg var i gang. Jeg skulle selvfølgelig bruge lidt tid på at optrævle, hvad det var for en virksomhed, og hvad det var for nogle behov, man havde. Det har vi fulgt op med at lave retningslinjer for, hvordan vi styrer vores projekter, så vi kan opnå gennemsigtighed i processen i forhold til at melde tidsplaner og oversigter til kunderne, og jeg er sikker på, at vi allerede er kommet langt i løbet af de her måneder,” konstaterer Marie Ilskjær Slot.

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Byggros fik nyt blod, friske øjne og en ny kollega gennem Next Talent-programmet

Byggros fik i efteråret en af vores Next Talent kandidater ud i forløb, der var så stor en succes, at virksomheden nu har ansat kandidaten.

Klimapilot sætter fart på dokumentationen

Med en klimapilot fra Fynsk Erhverv har MSS Professional sat fuld fart på de grønne regnskaber

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.