Nyheder • 13/03/2014

MÅNEDENS VIRKSOMHED: STOK Emballage

STOK Emballage er placeret centralt på Fyn i Langeskov tæt ved motorvejen, og herfra har sælgere og teknikere let ved at komme ud til kunderne. Og dem er der faktisk mange af, for det går godt hos STOK Emballage, der vokser både i omsætningen og gennem opkøb af andre virksomheder.

– Vi har succes, fordi vi har skarpt fokus på købmandskabet. Men det er et købmandskab, der har respekt for kunden. Hos STOK tænker vi nemlig på kundens bundlinje, og vores løsninger skal sikre kunden en optimal drift og et bedre samlet resultat. Vi skal vinde deres tillid til vores løsninger og produkter gennem de resultater, som vi opnår sammen, siger Martin Frederiksen (foto), adm. direktør hos STOK Emballage.

Imidlertid understreger Martin Frederiksen, at succesen ikke kommer let til STOK Emballage. Der ligger hårdt arbejde samt dygtige og dedikerede medarbejdere bag.

– Vores medarbejdere er dynamiske og omstillingsparate. De går altid efter at sælge bredt ind hos kunderne, og så kæmper de konstant for at vinde nye kunder i et svært marked, der konstant er under pres.

Heldigvis har STOK Emballage noget at tilbyde, som de færreste kan matche. Først og fremmest har de et bredt sortiment indenfor emballage, herunder strækfolier, plast og maskiner med mere. Men STOK Emballage adskiller sig ved også at tilbyde kunderne en grundig rådgivning samt teknisk support og justering af eksisterende maskiner. Her er STOK Emballages teknikere i stand til at hente store besparelser hjem, der virkelig kan gøre en forskel for kundens bundlinje.

Det gavner naturligvis også STOK Emballage med glade kunder. I 2013 havde STOK en organisk vækst på fem procent, og virksomheden bliver løbende tilført nye kompetencer og muligheder i form af opkøb. Senest gav erhvervelsen af Byskov Emballage, som producerer bølgepapkasser, mulighed for at have landets hurtigste leveringstider.

Når Martin Frederiksen kigger mod fremtiden, har han også grund til at bevare optimismen. Hos STOK Emballage oplever man, at flere virksomheder ønsker en dialog om ressourceoptimering indenfor produktionsprocesser, pakkemetoder og forsendelsesmønstre.

– Vi ser positivt på fremtiden. Med den generelle vækst i detailhandlens websalg er der en fortsat god udvikling i emballageforbruget, og her er vi selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Martin Frederiksen, der gerne ser, at de fynske virksomheder aktivt forsøger at tiltrække unge, dynamiske og veluddannede medarbejdere.

– Hos STOK ønsker vi netop disse unge mennesker. Vi vil have dem til at se sig selv i vores virksomhed, i stedet for at søge uden for Fyn. Alene indenfor de seneste tre år har vi ansat 10 personer med denne profil, så de er derude.

Læs mere på www.stok.dk

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"