Nyheder • 23/03/2020

Kriseråd: Skru op for kundeservicen online

Coronakrisen har som et lynnedslag tvunget virksomheder af alle størrelser til at tænke anderledes – og hurtigt – for at omstille sig til den nye virkelighed.

Det har betydet ekstra stor travlhed hos Hesehus i Odense, hvor behovet og efterspørgslen efter virksomhedens e-handelsløsninger ifølge administrerende direktør Lars Hedal er eksploderet. Og han har et godt råd, som alle virksomheder kan og bør gøre brug af med det samme:

”På grund af krisen er kunderne i høj grad rykket fra de fysiske butikker til online-universet, og det betyder, at det er her, virksomhederne skal fokusere deres support nu. Teknisk set kan online-supporten tilkobles på alle eksisterende websites, og det vil jeg bestemt anbefale butikkerne at gøre, hvis de ikke allerede er klar,” siger Lars Hedal, som understreger, at løsningen også vil give mening på sigt.

”Det er altid godt at være til stede for at besvare kundernes spørgsmål, og det er ikke anderledes på nettet. Ikke mindst hobby- og Gør-det-selv-universerne har virksomhederne kronede dage, og jeg er sikker på, at de forretninger, der giver deres kunder den bedste online-service nu også er dem, der klarer krisen bedst på sigt,” konstaterer Lars Hedal.

Hesehus fik H.J. Hansen til at bringe påskønnelseskasser ud til alle medarbejdere. Foto fra opslag på LinkedIn

IT-chefen glæder sig over, at omstillingen til den nye rent elektronisk tilstedeværelse er gået glat igennem i hans eget hus. Her var der tidligt lavet en plan, som gjorde det muligt at handle hurtigt, da Danmark lukkede ned.

”Jeg sendte den første orientering ud om, at vi skulle forberede os på at arbejde hjemmefra, 14 dage før statsministerens store pressemøde, og der har ikke været en mand på arbejde siden forrige torsdag. Vi holder alle vores møder over Microsoft Teams, og vi har faktisk fungeret som en normal virksomhed fra første dag. Det havde også været rigtigt skidt for vores kunder, hvis vi ikke havde været klar, så jeg er stolt over, at alle med det samme omstillede sig til at arbejde hjemme,” konstaterer Lars Hedal videre.

Fredag modtog de mere end 120 medarbejdere i Hesehus et synligt bevis på påskønnelsen fra ledelsen: En kasse med blandede sager fra H.J. Hansen/Vinspecialisten leveret lige til døren.

“Vores ansatte har virkelig rykket for vores kunder i den her svære tid, og det vil vi takke dem for. Samtidig er det en oplagt mulighed for at støtte H.J. Hansen, som vi har haft et godt samarbejde med altid,” siger Lars Hedal.

Som i alle andre fynske virksomheder, har hverdagen ændret sig markant i softwarevirksomheden Hesehus. Kollage fra Hesehus på Instagram

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.