Nyheder • 29/06/2020

Hold dig opdateret på offentlige udbud og opgaver – og byd dig til

Hvis din virksomhed har kunder i den offentlige forvaltning – eller overvejer at få det, er den gratis online-tjeneste Comdia et oplagt redskab at tage i anvendelse. Du finder den lige her på www.fynskerhverv.dk under “Viden og værktøjer”.

Med Comdia kan virksomheder både orientere sig i forhold til offentliggjorte projekter, men også skrive sig op på “Leverandørlister” – en slags matchmaking med de offentlige ordregivere, hvor virksomhederne kan beskrive deres kompetencer og på den måde blive synlige og komme i betragtning til opgaver.

Ifølge Comdia-direktør Casper Helbo-Nielsen er der masser af gode grunde til at tjekke ind i systemet, uanset om virksomhedens produkter er kendte eller ej hos det offentlige.

“Odense Kommune bruger for eksempel i stigende grad Comdia til markedsdialog, hvor kommunen beskriver, hvad der er planer om at sætte i udbud i de kommende fem år. På den måde kan virksomhederne byde ind med, hvad de kan, og hvad de vil foreslå af andre løsninger, før opgaven er beskrevet i et endeligt udbud,” siger Casper Helbo-Nielsen.

På Comdia er dialogen mellem det offentlige og virksomhederne helt åben, og på den måde sikres det, at fremsynede virksomheder får mulighed for at byde ind med deres visionære tanker før et endeligt bud – og samtidig har andre eksperter mulighed for at kommentere for at sikre, at udbuddet i sidste ende lever op til de højeste standarder på markedet.

“Hvis en virksomhed kommer med forslag, der favoriserer deres egne produkter, kan konkurrenterne se det og komme med indsigelser. Det sikrer, at beslutningstagerne i det offentlige i hvert fald er klædt på til at beskrive ønskerne bedst muligt,” forklarer Casper Helbo-Nielsen, som understreger, at udbudsloven i høj grad er skrevet, så den understøtter det lokale erhvervsliv frem for de store internationale spillere:

Der er meget snak om, at alle opgaver skal i EU-udbud, men faktisk er det omvendt. Udbudsloven siger, at kommunerne direkte skal begrunde, hvorfor en given opgave ikke bør udføres af små og mellemstore virksomheder, så systemet understøtter både lokal konkurrence og lokale leverandører.

Læs mere om Comdia, der drives af virksomheden Processio på Den fynske virksomhedsportal.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.