Nyheder • 02/12/2022

Broby-virksomhed til kamp for global trivsel

Foto: Administrerende direktør John Veje Olesen sammen med Digital Marketing Coordinator Mette Jørgensen, der også er medlem i FN17 arbejdsgruppen. Direktørens overskæg skyldes et virksomhedsevent i anledning af “Movember”.

Med omkring 320 ansatte er Ken Hygiene Systems ubetinget den største virksomhed i Broby på Midtfyn, og man skal ikke lade sig narre af de landlige og provinsielle omgivelser, fordi kunderne til virksomhedens health care-produkter findes over hele verden. Og både antallet af kunder og ansatte bliver flere og flere.

”Vi er blandt de største spillere inden for desinficerende vask til health care i Skandinavien, og hygiejne er blevet meget mere in med Covid-pandemien. Samtidig arbejder vi med robotteknologi, som der også er stor interesse for i dag,” lyder direktør John Veje Olesens hurtige analyse af den øjeblikkelige situation.

Foruden de nævnte omdrejningspunkter så traf Ken Hygiene for to år  siden desuden en strategisk beslutning om at indarbejde FN’s verdensmål i virksomhedens drift. På relativt kort tid er verdensmålene blevet en væsentlig faktor i alle hverdagens beslutninger og i bestræbelserne på at tiltrække attraktiv arbejdskraft.

Grundlæggende har vi taget det ansvar på os, som alle virksomheder bør gøre.

“Og vi har fra begyndelsen gjort det på en måde, så vi inddrog de ansatte mest muligt for at sikre forankringen. Det betød, at vi lavede en arbejdsgruppe, der fik et kommissorium om verdensmålene, som vi kunne navigere efter. Derudover har gruppen haft ansvar for at uddanne deres kollegaer,” fortæller John Veje Olesen, der også understreger, at virksomhedens vækstrejse på alle måder hænger sammen med de verdensmål, som arbejdsgruppen i Ken Hygiene Systems valgte at fokusere på.

Specifikt drejer det sig om ”Sundhed og trivsel” (verdensmål nummer 3), ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” (8) og ”Ansvarligt forbrug og produktion” (12). Ifølge John Veje Olesen er der fra dag ét blevet arbejdet målrettet mod at integrere målene, så de i højere og højere grad tænkes ind i de beslutninger, der træffes på alle niveauer.

”Gruppen har taletid på alle møder, så vi er sikre på, at vi bevæger os i den rigtige retning internt, og i forhold til den eksterne kommunikation, så er verdensmålene på forsiden af alle vores brochurer,” siger direktøren, som fastslår, at nogle dele af processen var givet fra dag ét, mens andre er længere tid om at bundfælde sig.

”Mennesker dør af infektioner, og vi laver maskiner, der steriliserer udstyret på hospitaler, så antallet af infektioner kan holdes nede. Vores primære fokusområder er patientsikkerhed og brugersikkerhed, og vi er helt kompromisløse på patientsikkerhed. På den måde er global sundhed og trivsel udgangspunktet i vores virksomhed,” siger John Veje Olesen med tilføjelsen af et retorisk spørgsmål: ”Og hvem vil ikke gerne arbejde med det?”

Svaret på spørgsmålet kommer indirekte, når chefen for Ken Hygiene Systems skal forklare, hvordan han sikrer den arbejdskraft, der er nødvendig for, at virksomheden kan vokse og udvikle sig som planlagt. Det er nemlig ikke spor svært.

Selvom vi ligger på Marguerit-ruten i Broby, har vi ingen problemer med at rekruttere.

“Vi arbejder med socialt ansvar, hvor vi kan tilbyde spændende og meningsfulde jobs, fordi vi udvikler og producerer det hele selv. Vi får stålplader ind og sender færdige maskiner ud. Der er masser af spændende jobindhold, og vi får altid de ansøgninger, som vi har brug for, når vi slår jobbene op,” fortæller John Veje Olesen.

_________________________________________

Vil du vide mere om, hvordan det fynske erhvervsliv integrerer digitalisering og FNs 17 verdensmål ind i deres virksomheder? Så læs Det Fynske Vækstbarometer for 2021 her

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.