Nye partnere i 2021

Arrangement

KV21 – Faaborg-Midtfyn kommune

Fyraftensmøde med fokus på det lokale erhvervsklima hos JEROS torsdag den 14. oktober

Den 16. november er der kommunalvalg. Her vælges de lokalpolitikere, der skal prioritere og udvikle din kommune de næste 4 år. Det handler bl.a. om kernevelfærd, normeringer, vedligeholdelse af skoler og veje, kultur- og fritidstilbud m.fl. For erhvervslivet handler det også om korte sagsbehandlingstider, adgangen til arbejdskraft, vejforbindelser, økonomiske og administrative byrder, klima m.fl.

I den anledning inviterer Fynsk Erhverv sammen med PwC og JEROS lokale erhvervsledere til et fyraftensmøde, hvor vi kan sætte fokus på netop det lokale erhvervsklima.

Her vil vi høre om virksomhedens aktuelle udfordringer og fokuseringer og gå i dialog med borgmester Hans Stavnsager (A) og Venstres spidskandidat Kristian Nielsen om det lokale erhvervsklima og erhvervslivets ønsker og behov.

Derudover vil du få et aktuelt indblik i fem megatrends, som driver væksten i vores virksomheder nu og i fremtiden.

Er du lokal erhvervsleder, er du velkommen til at deltage i en konstruktiv dialog, der skal danne afsæt for en fortsat positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn.

Af hensyn til afviklingen af det praktiske arrangement er tilmelding nødvendig senest den 7. oktober. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig arrangementet her