Arrangement

Indsamler du lovligt samtykke til markedsføring?

Nyhedsbreve og visse meddelelser på sociale medier kræver forudgående samtykke fra modtageren. Bødestraffen for uanmodede elektroniske henvendelser (spam) er sat væsentligt op fra 2022. Derfor er der endnu en god grund til at gøre det rigtigt.

På dette webinar gennemgåes markedsføringslovens krav til elektronisk markedsføring.

Du vil bl.a. få indblik i:

  • Hvilke kommunikationsformer der er omfattet af spamforbuddet.
  • Hvilke meddelelser du kan sende uden samtykke.
  • Hvordan et samtykke kan formuleres.
  • Samtykke i kundeklubber.
  • Præmiering af kunder der giver samtykke.
  • Dokumentation for samtykke.
  • Undtagelser til forbuddet mod uanmodet elektronisk markedsføring.
  • Bøder.
  • Overholdelse af GDPR

Kurset er relevant for alle, der arbejder med markedsføring.

Webinaret har været afholdt før, så medmindre du ønsker en ”brush up”, er webinaret målrettet personer, der arbejder med markedsføring, og som ikke tidligere har deltaget i kurset.