Arrangement
HØJDEPUNKT: Fynsk ErhvervsTopmøde efterår 2026
Tema: Konkurrencekraft
Hvordan skaber og fastholder vi konkurrencekraft i en tid præget af teknologiske spring, global konkurrence og stigende krav til innovation?
Det er omdrejningspunktet, når vi samler erhvervsledere, beslutningstagere og virksomhedsejere til Fynsk ErhvervsTopmøde den 1. oktober på Hotel Christiansminde i Svendborg til en eftermiddag og aften med inspiration, videndeling og netværk.
Med udgangspunkt i konkrete cases med erfaring, vi kan spejle os i, dykker vi ned i temaet konkurrencekraft med udgangspunkt i tre konkrete greb til at løfte forretningen: Fokusering, digitalisering og positionering.
Topmødets hovedtaler er Group CEO Christian Nielsen fra DEIF, som er en stærk dansk succeshistorie fra Midtjylland, der rykker på alle tre parametre og derfor har løftet virksomhedens nettoomsætning med over 50%. DEIF, der står for Dansk Elektro Instrument Fabrik, udvikler og producerer avancerede teknologiske løsninger i Danmark og har gennem markante investeringer i innovation og automatisering skabt international vækst og stærk konkurrencekraft på globale markeder.
Vi supplerer perspektiverne fra DEIF med to stærke virksomhedscases fra fynske virksomheder, der arbejder med konkurrencekraft på hver deres måde:
- Martin Rambusch, CEO i SBS Friction, deler erfaringer med fokusering, specialisering og værdien af lokal forankring.
- Casper Stendahl, direktør i Ecreo, sætter fokus på digitalisering og kunstig intelligens som afgørende konkurrenceparametre i en tid, hvor netop AI påvirker kerneforretningen.
Kasper Kjærsgaard, direktør i brand- og marketingbureauet Nørgaard Mikkelsen, giver herefter håndgribelige input og værktøjer til, hvordan vi via stærk positionering kan skabe varige konkurrencemæssige fordele.
Efter oplæggene samler vi dagens vigtigste perspektiver i en dialog med salen, hvor der bliver mulighed for refleksion, erfaringsudveksling og konkrete indsigter, som kan tages med hjem til egen virksomhed.
Topmødet afsluttes med god mad, drikke og rig mulighed for at styrke relationerne til andre ledere og beslutningstagere fra det fynske erhvervsliv.
Program
kl. 15.30 – 16.00 Ankomst og netværk
kl. 16.00 Velkomst ved bestyrelsesleder Henrik Neelmeyer og direktør Anne Dyrehauge – inkl. forpremiere på Fynsk Erhvervs egen digitale transformation med ny hjemmeside og medlemsportal.
kl. 16.15 Keynote: Christian Nielsen, DEIF
kl. 17.00 Virksomhedscases:
- Martin Rambusch, CEO i SBS Friction
- Casper Stendahl, direktør i Ecreo
kl. 17.30 Pause og netværk
kl. 17.45: Kasper Kjærsgaard, Nørgaard Mikkelsen
kl. 18.15 Fælles opsamling og dialog
kl. 19.00 Mad, netværk og gode samtaler