Arrangement

Få styr på de nye regler for prismarkedsføring

Den 28. maj 2022 trådte de nye regler for prismarkedsføring i kraft, og med afsæt i de nye regler og Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring får du på dette kursus et samlet overblik over, hvordan du sikrer, at din prismarkedsføring er korrekt.

På kurset gennemgås både de ændringer, der trådte i kraft den 28. maj, og alle de dele af reglerne, der fortsætter. På den måde får du det samlede overblik over reglerne og kan sikre, at din prismarkedsføring er i orden. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, og der vil blive konkrete eksempler på, hvad du må og ikke må.

Målgruppe
Folk, som har med marketing at gøre, ejere/ledere samt jurister.

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke. Der er desuden mulighed for at stille spørgsmål til underviserne undervejs i en chatfunktion.