Nye partnere i 2021

Arrangement

E-handelskonferencen 2021 – the new normal

Glæd dig til at møde og lære af Danmarks fremmeste kommercielle og digitale hjerner på denne virtuelle e-handelskonference. Dansk Erhverv serverer en stærk faglig menu med interessante talere, inspirerende cases og unikke og digitale netværksmuligheder.

E-handelskonferencen 2021 er igen i år virtuel. Nøgleordene er vækst og bæredygtighed, og vi kigger både indad og i høj grad udad. Dansk e-handel og post corona – bølgerne er gået højt, og vi dykker ned i de learnings, vi får, når hele maskineriet i den grad bliver tryktestet.

E-handelskonferencen har længe været den største konference for dansk e- og detailhandel og tiltrækker hvert år ca. 1.500 deltagere. I år bliver konferencen afholdt for 16. gang, og talerrækken spænder fra internationale eksperter over skarpe digitale købmænd til visionære ledere. Vi glæder os til at byde bl.a. Ashley Dudarenok på scenen. Ashley er en erfaren international keynote taler og kendt kinesisk marketingekspert og vlogger. Hun vil, med overskriften What’s Next for Ecommerce, give et indblik i Kinas e-handelslandskab, post-corona – hvor bl.a. ”Customer is king” er i fokus.

Lær af de bedste
På konferencen får du rig mulighed for at netværke med branchens skarpeste hoveder og blive fagligt inspireret af vores samarbejdspartnere, der sidder klar til at tale med dig. Konferenceplatformen giver dig mulighed for både at planlægge din dag med program og møder, helt ned på minuttet, eller tage dagen ad hoc og gennemføre virtuelle møder med andre gæster og partnere, som det passer dig og dine interesser.

Dagens program – hold øje her på siden
Talerrækken tager form dag for dag, så book din billet i dag, og følg med her på siden, hvor talerne løbende vil blive annonceret.

Konferencen giver dig bl.a.:

  • Realiserbar inspiration og løsninger til at forbedre din virksomhed
  • Detaljer om og forståelse for virkemidlerne ved de nyeste digitale kanaler og trends
  • Udvidet netværk i branchen