Arrangement
Den fynske E-handelskonference 2026
Digital transformation og AI som drivkraft for stærkere forretning
Igen i år afholder vi sammen med Hesehus Den fynske E-handelskonference, hvor ny viden, aktuelle udfordringer og inspirerende cases fra partnervirksomheder bliver delt.
Beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle samles til en formiddag med fokus på, hvordan digital transformation og AI kan skabe reel forretningsværdi.
Konferencen tager udgangspunkt i praksis. Gennem tre korte og konkrete virksomhedscases får du indblik i, hvordan virksomheder på Fyn har arbejdet målrettet med AI, data og digitale arbejdsgange for at styrke deres forretning. Her deles ærlige erfaringer om både gevinster, udfordringer og de valg, der gør forskellen i hverdagen.
Efter oplæggene samles vi virksomhederne i en modereret paneldebat, hvor du som deltager inviteres med i dialogen. Fokus er på de svære spørgsmål: Hvornår skaber AI faktisk værdi? Hvad skal prioriteres i det digitale fundament? Og hvordan får man organisationen med i en forandringsproces, der rækker ud over teknologi?
Derefter byder vi velkommen til dagens keynote-speaker, og programmet afsluttes med frokost og faciliteret netværk.
Program
Kl. 8.30 – 9.00 • Ankomst, morgenmad og netværk
Kl. 9.00 – 9.10 • Velkomst
v. Lars Hedal, CEO i Hesehus og Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv
Kl. 9.10 – 9.45 • Sådan forandrer AI e-handel – og hvad betyder det konkret for din forretning?
v. Lars Hedal, CEO Hesehus
Kl. 9.45 – 10.30 • AI transformerer ikke organisationer – beslutninger og strukturer gør
v. Oliver Baumann, Professor of Strategy and Organization Design, SDU
AI ændrer måden, beslutninger træffes på – men det er kun organisationer, der er designet til at tilpasse sig, som får gavn af det. I dette keynote-oplæg viser professor Oliver Baumann, hvordan ledere kan omsætte AI til bedre beslutninger, hurtigere læring og reel forretningsværdi.
Kl. 10.30 – 10.40 • Pause
Kl. 10.40 – 10.50 • Hvordan har AI ændret designprocessen og åbnet for nye muligheder?
v. Emil Lyngbo, Design Manager, JABS Group
Hvordan kan digital transformation, med AI som katalysator, skabe stærkere, mere modstandsdygtige og fremtidsparate forretninger?
Kl. 10.50 – 11.00 • Når digitalisering bliver en integreret del af forretningsstrategien
v. Thomas Aslak Søholm, Senior Digital Project Manager, Fristads Kansas Group
I dette oplæg deler Thomas sine erfaringer med at forankre digitalisering og e‑commerce som en strategisk del af forretningen – ikke som et isoleret IT‑projekt.
Kl. 11.00 – 11.10 • AI på samfundskritiske data
v. Morten Lennert, CEO, LIFA Digital
Hvordan bruger man AI på data, der holder samfundet kørende? Vi får et indblik i LIFA Digitals arbejde med kritisk infrastruktur og sætter fokus på, hvad EU’s AI-forordning stiller af krav til både anvendelse og arkitektur, når data er samfundskritisk.
Kl. 11.10 – 12.00 • Paneldebat: Ærlige perspektiver på digital transformation og AI i praksis
• Emil Lyngbo, JABS Group
• Thomas Aslak Søholm, Fristads Kansas Group
• Morten Lennert, LIFA Digital
Paneldebatten faciliteres af Anne Dyrehauge
Kl. 12.00 – 13.00 • Frokost og faciliteret netværk
Hesehus byder på frokost og sammen sætter vi rammen for, at meningsfulde samtaler kan omsætte dagens input til refleksion og spejle egne udfordringer i andres erfaringer for at kunne gå hjem med konkret indsigt og mere netværk på kontoen.
Den Fynske E-handelskonference er for dig, der ønsker konkrete indsigter, inspiration fra virkeligheden og et stærkt netværk – og som vil hjem med viden, der kan omsættes direkte til handling i din egen forretning.
Oliver Baumann, professor i strategi og organisationsdesign, Syddansk Universitet
Oliver Baumann er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet og forskningsleder for Strategic Organization Design. Han har mange års international erfaring inden for strategi, organisationsudvikling og ledelse og forsker i, hvordan organisationer strukturerer beslutninger og udvikler sig i komplekse miljøer. Oliver er desuden tilknyttet Digital Democracy Centre og publicerer sin forskning i førende internationale tidsskrifter.
Emil Lyngbo, Design Manager, JABS Group
JABS Group er en europæisk koncern, der producerer og sælger skræddersyede vinduer og døre direkte til forbrugere online. Med rødder, der går mere end 50 år tilbage, fokuserer virksomheden på bæredygtig og ansvarlig produktion og har som vision at være førstevalget for europæiske forbrugere, der køber vinduer og døre online.
Thomas Aslak Søholm, Senior Digital Project Manager, Fristads Kansas Group
Fristads Kansas er et internationalt workwear‑brand mere end 90 års erfaring i udvikling af professionelt arbejdstøj. De designer og producerer funktionelt, slidstærkt og certificeret arbejdstøj til håndværk, industri, logistik og service med fokus på sikkerhed, komfort og ydeevne.
Morten Lennert, CEO, LIFA Digital
LIFA Digital er en fynsk digital- og IT‑konsulentvirksomhed, der udvikler og leverer digitale løsninger, software og rådgivning til virksomheder. Virksomheden har særligt fokus på specialiserede IT‑løsninger, konsulentydelser og digitale services, der understøtter kunders forretningsprocesser og tekniske behov.
Lars Hedal, CEO i Hesehus
Hesehus er Danmarks førende e-handelshus. De udvikler prisvindende e-handelsløsninger til både B2B-og B2C. Kunderne tæller virksomheder som bl.a. Matas, Babysam, Harald Nyborg og Kansas.
Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv
Tema: Digitalisering
Det Fynske Vækstbarometer analyserer, hvordan virksomheder på Fyn arbejder med inden for fem vækstindikatorer: Digitalisering, Bæredygtighed, Internationalisering, Professionalisering og Kerneressourcer. Læs Det Fynske Vækstbarometer her
