Nyheder • 29/12/2020

2020 bød på store udsving hos Milling Hotels

For hotelejerne Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S har 2020 erhvervsmæssigt været et år præget af ekstreme op- og nedture. På den ene side slutter året af med ni lukkede hoteller, og på den anden side kan ledelsen se tilbage på et år, der bød på den travleste juli måned nogensinde.

Og ligesom for at understrege udsvingene, blev hotelparret nomineret til EY Entrepreneur Of The Year og PwCs Årets Ejerleder-pris kort tid før coronaepidemien umuliggjorde alle tanker om alternative juleshows.

“Vi kom fra et fantastisk 2019, men 2020 har selvfølgelig været et meget svært år at drive hotel i, og vi tager priserne som et skulderklap for, at vi driver en god og stabil forretning, hvor vi længe har haft fokus på at levere en god service,” siger Jan Milling.

Hotelpar går forrest – side om side med ansatte

Ifølge Jan Milling tilfalder en stor del af æren for årets to priser de ansatte, som har været meget engagerede i virksomhedens udvikling, der handler om at flytte fokus fra prisen.

“Vi ville gerne være kendt for noget andet end prisen, for den kan alle sætte ned. Og så har vores medarbejdere har selv udviklet et koncept, som vi kalder POMES – ”Pludselig Opstået Mulighed for Exceptionel Service”. Her kan alle vores ansatte hver måned nominere hinanden for at have gjort noget særligt godt, som ligger ud over det, som man kunne forvente,” siger Jan Milling og kommer med et eksempel på en POMES-nominering.

“En af vores ansatte lånte sit eget, private barnesæde ud til en kunde, som havde lejet en bil, og det er jo ikke noget, man forventer. Det synes jeg er et godt eksempel på, at de ser det som mere end et arbejde, og den udvikling er vi glade for som ledere. Vi har også sagt til de ansatte, at de ikke skal lade sig begrænse. Hvis de får den idé at lave en lagkage, skal de bare gøre det. Vores filosofi er, at jo gladere kunderne er, jo gladere er medarbejderne,” konstaterer den 10-dobbelte hotelejer, der gerne selv smøger ærmerne op, når der er brug for det.

“Vi har en meget flad struktur, og Dorte og jeg sidder ikke bare på vores kontor. Hvis medarbejderne kommer med noget til os, så skal vi nok hjælpe med at løse det,” siger han videre.

Forventer langsom bedring i 2021

Jan Milling glæder sig i sagens natur til normale tilstande, og selvom udsigterne er noget lange, har han de positive briller på.

“Jeg ser mulighederne for en fantastisk fremtid. 1. kvartal bliver garanteret noget møg, men så tror jeg, at vi kommer på 50-60 procent i andet kvartal og derfra går det bare videre fremad,” siger hotelejeren, som gerne tager den største optur fra 2020 med videre:

“Der var dobbelt så mange danske turister, som der plejer at være, og juli er den største sommermåned nogensinde. Der var ikke en eneste seng tilbage. Det var vildt at prøve, at vi skulle omstille os fra 0 procent til 110 procent på kort tid. Jeg tror, at danskerne har fået øjnene op for, at der er dejligt i Danmark, og hvis vejret tillader det, holder de gerne ferie her,” fortæller Jan Milling.

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.