Nyheder • 03/05/2016

Virksomhedsforum for enklere regler gennemfører 22 forslag

På baggrund af forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler har regeringen besluttet at gennemføre yderligere 22 regelforenklinger for danske virksomheder. Det fortæller Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse. 

Virksomhedsforum for enklere regler er en offentlig instans, der blev nedsat i 2012. Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger og har siden sin opstart gennemført 380 af i alt 510 indsendte forenklingsforslag.

– Fynsk Erhverv opfordrer alle virksomheder, der har gode og kvalificerede bud på, hvordan regeringen kan forenkle regler for erhvervslivet til glæde for væksten og konkurrenceevnen, til at sende deres bud til Virksomhedsforum, udtaler Jytte Reinholdt.

– Hvis der er tale om fynske hindringer, kan virksomheder sende det til Fynsk Erhvervs Byrdekommission – gerne med et konstruktivt forslag til, hvordan byrden kan lettes. Send det til info@fynskerhverv.dk.

Send dit bud ind her

– Det er regeringens mål at nedbringe erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. i 2020. Forslagene fra Virksomhedsforum for enklere regler er et væsentligt bidrag til dette arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan gennemføre yderligere 22 forslag fra Virksomhedsforum, udtaler Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Eksempler på forslag der gennemføres:

• Det bliver muligt for uddannelsessteder at håndtere oprettelse og ændringer af lærlingekontrakter digitalt. Samtidig får virksomhederne mulighed for at underskrive kontakterne digitalt. Det sparer virksomhederne tid og øger tilskyndelsen til at tage lærlinge.

• Ved reparation af skader på køretøjer bliver det muligt for autoværksteder at få tilsendt erstatningsnummerplader direkte, i stedet for at erstatningsnummerplader til skadede biler skal bestilles og afhentes hos et motorcenter eller en autoriseret nummerpladeoperatør

Se alle 22 forslag her

Fakta:

• Regeringen vil lette erhvervslivets byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020.

• Virksomhedsforum har siden sin oprettelse indsendt 510 forenklingsforslag. Samlet set er 380 gennemført.

• Regeringen har igangsat en gennemgang af forslag fra Virksomhedsforum, som den tidligere regering afviste. Regeringens gennemgang har bl.a. resulteret i, at det nu bliver muligt at få forhåndsgodkendt fødevarevirksomheders indretning. Dette kan medvirke til øget tryghed i forbindelse med investeringer i fødevarevirksomheder. Samtidig kan antallet af efterfølgende meget dyre korrektioner af indretningen mindskes.

• Virksomhedsforum fungerer som rådgivende organ for arbejdet med erhvervsrettet afbureaukratisering. Virksomhedsforum består af erhvervs- og arbejdstagerorganisationer samt repræsentanter fra forskellige danske virksomheder.

• Virksomhedsforum for enklere regler udpeger områder, temaer eller brancher, hvor erhvervslivet oplever de største administrative byrder og kommer med forslag til forenklinger til regeringen. Regeringen behandler forslagene efter et ‘følg-eller-forklar’-princip. Det betyder, at regeringen enten gennemfører forslagene eller forklarer, hvorfor de ikke kan gennemføres.

En sejr til fynsk erhvervsliv

Det er en god melding for det fynske erhvervsliv, at forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, hvordan motorvejen syd om Odense kan udvides til seks spor.

NextTalent rykker Gardingruppen nærmere en ny IT-løsning

Normalt har Odense-virksomheden Gardingruppen fokus på kreativitet og meget analoge løsninger. Men i de seneste måneder har der været talt rigtig meget om digitalisering, automation, optimering af arbejdsgange og nye IT-systemer

Nyt netværk styrker enkeltmandsvirksomhederne

Da Fynsk Erhverv i slutningen af 2023 annoncerede oprettelsen af SoloConnect-netværket for enkeltmandsvirksomheder, var tilstrømningen så stor, at det snart lå fast, at der var behov for mere end en gruppe. Derfor er SoloConnect 2 nu på affyringsrampen, og allerede 15. april kl. 8:30 til 10:30 er der åbent dialogmøde, hvor interesserede, uanset medlemskab i […]

Nyt partnerskab viser vejen til relevant viden om fremtidens attraktive arbejdsplads

Fynsk Erhverv, SDU Business School og TietgenSkolen har en fælles ambition om at bidrage til positiv udvikling og vækst i de fynske virksomheder. Derfor har vi inviteret lokale virksomheder og studerende og undervisere fra hhv. TietgenSkolen og SDU Business School til en spændende workshop for at blive klogere på forventningerne til fremtidens attraktive arbejdsplads. Dialogerne […]

Cybersikkerhed skal højere op på agendaen

Cybersikkerhed skal stå højere på agendaen i virksomhederne, da truslerne er konstant stigende – også mod de fynske virksomheder. Samtidig skal vi i virksomhederne skabe større opmærksomhed hos vores ansatte, da langt de fleste sikkerhedsbrud (72%) stammer fra klik på eller downloads fra falske mails og links’, såkaldt phishing. Det var to af en lang […]

Fokuseret rekruttering til Fynsk Erhvervs bestyrelse skaber forventninger

Vi står i Fynsk Erhverv stærkt i fremtiden med fire nye profiler i bestyrelsen. Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde og stærke resultater.

Erhvervsredaktør forudser et ekstremt kaotisk år

Ifølge Berlingske Tidendes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen kan 2024 blive både historisk og ekstremt tumultarisk på mange måder. Den 20. marts i forlængelse af generalforsamlingen bringer han sin forudsigelse for året 2024, men bringer her en smagsprøve på oplægget.

Datagidselforhandler: Det er for sent at forholde sig til angreb, når først man er blevet hacket

Til Brain Boost den 14. marts kan du møde datagidselforhandleren Michael Andersen, der opfordrer alle virksomheder til at tage situationen med cyberkriminalitet meget seriøst. Vi har forinden været i dialog med Michael Andersen, der her løfter lidt af sløret for sit indlæg til seminaret.

Nyt ESG-netværk skal gøre bæredygtig indsats til en god forretning

På Fynsk Erhvervs nystiftede ESG-Netværk, er der fokus på en berigende bæredygtighedsindsats, der skal gøre bærdygtighed til god forretning.